I en sidebygning med lås for døren og tremmer for vinduerne står tre senge på række.
Mad er sparsomt, og der er ikke rindende vand på værelset trods den bagende hede.
Her lever tre børn, som er blevet bortført fra Danmark af deres far. Han er nu internationalt efterlyst og varetægtsfængslet in absentia. Forholdene, som børnene lever under i dag, kan B.T. beskrive på baggrund af billede- og videomateriale og et interview med et af børnene.
Børnenes 51-årige far bestrider i flere beskeder til B.T. anklagerne, som han kalder for løgne.
Tilværelsen i det afrikanske land Mauretanien står i stærk kontrast til de tre børns hverdag i Ølstykke på Sjælland, hvor de for få måneder siden gik i skole og legede med vennerne.
Det fortæller et fjerde barn, som formåede at flygte hjem til Danmark med hjælp fra organisationen Ny Identitet. De svære måneder i Mauretanien står stadig krystalklart i hans erindring.
»Vi lavede ikke noget og gik ikke i skole. Vi sad bare i hjemmet og kiggede ind i væggen 24 timer i døgnet,« fortæller 16-årige Hassan, som står frem med sin historie i håb om at hjælpe sin søskende.
Han er i sporadisk telefonkontakt med sin lillesøster og håber, at de alle snart kan blive genforenet og kan genoptage deres liv i Danmark, som er det eneste, de rigtig kender til, da de har boet her i otte år.
»Jeg tænker altid på dem,« siger han.
For Hassan ved, hvilke forhold hans søskende stadig lever under. Han gjorde det samme i fire måneder, før han flygtede. Her skiftede de ofte mellem beskidte hoteller og lejligheder, hvor alle børnene sov på gulvet eller på en madras. Og altid spærret inde fra omverdenen.
Hassan fortæller, at de var afhængige af deres far for at få rent drikkevand udefra, da det rindende vand er forurenet. Det var bare ikke altid, at faren købte nyt vand til dem.
»Så var vi nødt til at drikke det beskidte vand, fordi vi var tørstige.«
Hassan er den ældste i børneflokken, som blev tvunget ud af Danmark af deres 51-årige far tilbage i februar. Hans søskende på 10, 13 og 15 år er stadig spærret inde i Mauretanien.
Ifølge Hassan har hans søskende et stærkt ønske om at vende tilbage til Danmark.
De danske myndigheder har i sommer sigtet børnenes 51-årige syriske far for at have rejst med dem til udlandet til forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare. Han er også sigtet for vanrøgt, da børnene i det afrikanske land lever med mangel på mad, drikke og medicinsk behandling. De går heller ikke i skole og må ikke forlade deres opholdssted.
Faren er desuden sigtet for trusler, tvang og psykisk og fysisk vold begået i Danmark og Mauretanien, fortæller anklager Christian Bruhn-Andersen, som oplyser, at sagen stadig efterforskes. Den 51-årige far blev i juli varetægtsfængslet in absentia ved Retten i Hillerød.
De tre tilbageværende børn i Mauretanien har kun sporadisk telefonkontakt til Danmark, fortæller Nader Ashkani fra organisationen Ny Identitet, som er gået aktivt ind i sagen.
Han har løbende modtaget beviser for de bekymrende forhold, børnene lever under. Et af børnene har blandt andet sendt et foto, der viser selvskade. B.T. også har set fotoet.
Familien kom til Danmark i 2015 som statsløse palæstinensere og har status som flygtninge med opholdstilladelse. De har derfor ikke dansk statsborgerskab, men Egedal Kommune, som de hører under, har stadig et ansvar og en forpligtelse til at varetage børnenes ve og vel.
Det fortæller Anne Mørk, som er juridisk lektor ved Aalborg Universitet.
»Hvis børnene befinder sig i Danmark, og de har lovligt ophold her i landet, skal de, hvis der er brug for det, støttes efter servicelovens regler.«
Ifølge den ældste søn, Hassan, har alle børnene et ønske om at bo i Danmark og komme væk fra deres far. Børnenes mor bor i udlandet, og de håber, at hun også kan forenes med dem i Danmark.
Forud for bortførelsen af de fire børn efterlader den syriske familie et langt papirspor hos Egedal Kommune, der dokumenterer børnenes gradvise isolering fra det danske samfund.
Af de hundredvis af sider og bilag, som B.T. har set, er der talrige underretninger, der viser, hvordan datteren eksempelvis blev tvunget til at gå med tørklæde og fik forbud mod at sidde ved siden af drenge i skolen eller lege med dem. Det samme gjorde sig gældende for sønnernes omgang med piger. Det samme fortæller Hassan.
»Vi er muslimer, og de fleste af vores venner er danskere – eller kristne, som han (faren, red.) kalder det. Måske tænkte han, at vi ville blive ligesom dem. Det var også det, han sagde til os: At vi blev for danske.«
Hassan er ikke den 16-åriges rigtige navn af hensyn til beskyttelse af hans mindreårige søskende og sagens karakter. Redaktionen er hans sande identitet bekendt.
B.T. har kontaktet børnenes far for at forholde ham anklagerne og politiets sigtelser.
Han nægter, at forholdene i Mauretanien er kritisable. Han kalder beskrivelserne og anklagerne mod ham for bagvaskelse og løgne. Han siger også, at hans børns tarv er vigtig for ham.
»Jeg var en eksemplarisk far i Danmark, men alt blev vendt mod mig, og jeg ved ikke hvorfor. Det er falske anklager og løgne,« skriver han blandt andet i en række beskeder til B.T.
B.T. har spurgt Egedal Kommune, hvorvidt den har gjort nok for børnene i Danmark.
»I sager, hvor der er mistanke om mistrivsel i en familie, er der en række tiltag, som en kommune skal iværksætte, herunder socialfaglige undersøgelser, flere børnesamtaler, og relevant støtte til børnene og familien. Det har Egedal Kommune naturligvis også gjort i denne sag,« lyder det fra Centerchef for Socialområdet, Tine Vesterby Sørensen.
»Vi har været til stede i familien mange timer hver uge. Det har vi selvfølgelig haft gode grunde til, men vi har ikke haft viden om, at børnene blev udsat for mishandling og vanrøgt, og der har ikke været tegn på det, mens de var i Danmark.«
