Klokken er seks om morgenen, da stilheden i det sydlige Israel bliver brudt af lyden af mortergranater. 

Amir Tibon, en israelsk journalist, kender lyden, som minder om en fløjten, der nærmer sig. 

Han bor ikke langt fra grænsen til Gaza, som denne lørdag morgen bliver angrebet af hundredvis af krigere fra terrororganisationen Hamas. Amir Tibon ved ikke, hvad der venter ham og andre beboere i området. 

Men lyden af raketter på himlen gør, at han tager sin kone og to piger ind i et beskyttelsesrum i huset. 

Det er her, at de hører en helt anden lyd. Skudsalver fra maskingevær. 

»Jeg hørte den mest ubehagelig lyd nogensinde,« fortæller han i et interview med The Atlantic.

Lyden af skud kommer nærmere det bofællesskab, hvor han og familien bor. Og til sidst kan han høre stemmer, der taler på arabisk. Ude foran vinduet til hans hus. Det er her alvoren, går op for ham. 

En af Amir Tibons kollegaer fortæller ham over beskeder på telefonen, at det ikke er et lokalt angreb. 

Det samme sker adskillige andre steder i det sydlige Israel. Landet er under angreb. 

På en musikfestival i en nærliggende by blev mindst 200 mennesker dræbt den dag. 

»Okay, vi kommer til at dø her. Ingen vil komme og redde os i tide,« tænkte Amir Tibon. 

Men der var én, som ville komme. Hans far, som med sit mod er blevet kaldt for Israels Liam Neeson, der i filmen 'Taken' spiller en pensioneret CIA-agent, der sætter sig for at redde sin datter, der er kidnappet. 

Pensioneret generalmajor Noam Tibon reagerede med det samme, da hans søn ringede fra det sydlige Israel.
Pensioneret generalmajor Noam Tibon reagerede med det samme, da hans søn ringede fra det sydlige Israel. Foto: Wikimedia, IDF.
Vis mere

Amir Tibon ringer til sin far, Noam Tibon. Og den 62-årige bedstefar er ikke hvem som helst. Han er pensioneret generalmajor fra det israelske militær, hvor han specialiserede sig i antiterror.

»Tro mig, jeg kommer,« svarer Noam Tibon sin søn, der gemmer sig med sin familie. 

I et interview med NBC Nightly News har den israelske bedstefar genfortalt, hvad der skete den dag. 

»Han (sønnen, red.) vidste, at jeg ville komme. Det er det, jeg kan, ingen kan stoppe mig.« 

Efter telefonopkaldet forlader Noam Tibon hovedstaden Tel Avi i bil med sin hustru. Og med sin pistol. 

På turen sydpå møder de adskillige mennesker i bare tæer, som er flygtet fra angrebet på musikfestivalen. Til sidst når de frem til en grænseby, hvor israelske soldater er i ildkamp med flere Hamas-krigere. 62-årige Noam Tibon stiger ud af bilen og tager del i skududvekslingen, indtil adskillige terrorister er dræbt. 

På det her tidspunkt er Noam Tibon omkring fem minutters kørsel fra sin søns hus. 

To soldater er i ildkampen blevet såret, og derfor vælger Noam Tibons hustru at tage deres bil og køre dem til et hospital for at blive behandlet. Tilbage står han alene i en krigszone kun bevæbnet med sin pistol. 

Ved et held møder Noam Tibon en anden pensioneret general fra militæret, som er på en lignende mission for at redde sin familie. De to mænd, begge over 60 år, kører derefter tættere på kampene i en almindelig personbil. Ved indgangen til det bofællesskab, hvor Amir Tibon holder sig skjult med familien, møder bedstefaren et hold af elitesoldater, som skal til at gå fra dør til dør for at lokalisere Hamas-krigere. 

Fra sikkerhedsrummet hører Amir Tibon og familien pludselig to forskellige former for skud. 

Det lyder som om terroristerne ude foran huset er i ildkamp med nogen. 

»Han kommer. Min far er på vej,« siger Amir Tibon til sin kone. 

Efter 10 timer i sikkerhedsrummet hører de en hård banken på vinduet. Det er Noam Tibon. Bedstefaren.