Der stod ikke bare 'love' på hånden, da hitsangerinden Medina mødte Mary og Frederik i New York. Der var 'love in the air'. Så god og varm var stemningen, at Medina kammeratligt og kærligt lagde armen på skulderen af Kronprinsen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En temmelig ukonventionel måde at omgås de royale. Men Medina har forlængst bevist, at hun ikke nødvendigvis gør som alle andre.

Det danske kronprinspar og Medina mødtes ved et reklamearrangement i New York for en ny smørrebrødsforretning. 'For altid'-sangerinden var der nu ikke kun for at profilere leverpostej og æg med rejer og mayo. Hun er er i forvejen på en tur på kryds og tværs af USA for promovere det forholdsvis nye album, 'Welcome To Medina'. I aftes gav hun således to numre for Frede og Mary og de andre receptionsgæster.

- Jeg har lige mødt vores kongelige højhed kronprins Frederik og hans yndige hustru Mary i N.Y.C:, skriver Medina på sin twitter-profil, Ifølge Billed-Bladets udsendte var det royale danske par så begejstrede for minikoncerten, at de opsøgte Medina for at rose hende.

SE BILLEDERNE:
USA AMERICAN FOOTBALL NFL
Læs også:


-  Da Medina havde sunget færdig, søgte hun ydmygt mod et stille hjørne af den nye danske smørrebrødsrestaurant. Men hun fik ikke lov til at være i fred længe. Mary og Frederik ville hilse på hende og sludre lidt med hende om vind, vejr, New York og smørrebrød. Medina fik en varm modtagelse af Mary og Frederik og blev stående og talte med dem ganske længe, skriver Billed-Bladet.

Medina giver koncerter og radiointerviews i disse dage, nærmest døgnet rundt.

- Det er et sejt træk. Det må nødvendigvis være et langt forløb, hvis man ønsker at markere sig i et så stort land som USA. Jeg så lige, at Medina stadig ligger på den amerikanske iTunes' dancechart-liste, men vi er indstillet på, at det tager tid at etablere Medina i USA. Hun vender tilbage til USA igen senere på året for at arbejde på nyt engelsk materiale til det kommende engelske album, siger Medinas presseansvarlige Martin Bergholt Buhl til bt.dk.

Efter Medinas eget site, medinamusic.dk at dømme har hun oplevet lidt af hvert på sin USA-tur. Mødt julemænd, store mænd med tatoveringer, hun er kørt forbi Det hvide Hus i Washington, besøgt Capitol Hill og deltaget i et arrangement til støtte for kampen mod brystkræft. Hun har også truffet tv-serie figuren Frasier, spillet af Kelsey Grammer.