I Tanzania ligger Afrikas første hotelværelse under havets overflade.

Du slår øjnene op, trækker gardinerne fra og kigger ud af vinduet på dit hotelværelse. En farverig fiskefamilie svømmer forbi, mens en blæksprutte er på vej hen over vinduesglasset. Turkist vand omringer værelses fire sider.

Du er vågnet op under havets overflade.

Læs også: Sov i verdens største akvarium

The Manta, et luksus hotel i Tanzania, er det første i Afrika, der kan tilbyde et hotelværelse under havets overflade.

Hotelværelset, der ligger som et flydende hus 250 meter fra land, er designet af svenske ingeniører og består af tre etager. Stueniveau med lounge og badeværelse, undervandsniveau med soveværelse og tagterrasse med solsenge.

Om natten bliver vandet omkring værelset oplyst, så man kan opleve livet under havet 24 timer i døgnet. 

Indtil videre har kun seks gæster boet under havets overflade på The Manta, der åbnede sine 16 undervandsværelser 1. november.

Du kan også opleve hotelværelser under vandet i Dubai, Västerås i Sverige og på Fiji.

Læs også: Her er den ultimative bryllupsnat