Lige om lidt er det 1. maj, og den dag er meget mere end blot arbejdernes internationale kampdag. 

Det er nemlig også den dag, hvor du allersenest skal have sikret dig noget i en af dine tidligere årsopgørelser, hvis ikke du vil gå glip af mange tusinde kroner. 

Det skriver Finans

Det drejer sig om noget så langt tilbage som årsopgørelsen 2020. 

Ikke alle danskere er lige gode til at huske at indberette deres mange fradrag, og hvis du er en af dem, så er det altså nu, for muligheden lukker nemlig 1. maj. 

Man kan kun i ganske særlige tilfælde få lov at ændre i årsopgørelser, der er ældre. Fradrag er som oftest ikke en af dem. 

»Når det gælder skæringsdatoen 1. maj 2024, bør al opmærksomhed snarere rettes mod årsopgørelsen for 2020, som derefter ikke længere kan ændres, når det gælder glemte fradrag. Og det gælder uanset beløbets størrelse,« siger Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent hos revisionsfirmaet BDO, til Finans. 

Finans skriver, at det især er kørselsfradraget, der er det helt store trækplaster for de fleste danskere. 

 Men du kan også indberette dine tal for servicefradraget, rejsefradraget og håndværkerfradraget.

Lyt til B.T.s podcast Spar Kassen med B.T.s pengechef Niels Philip Kjeldsen.