Venstre-folk orker ikke mere Søren Pind-snak

Flere centrale kilder i Venstre retter en hård kritik mod partiets udenrigsordfører

Skulle Venstres udenrigsordfører, Søren Pind (V), gå rundt med drømme at blive udenrigsminister, hvis Venstre kommer til magten efter næste valg, så kan han godt droppe dem igen.

Det mener en række af den til tider kontroversielle politikers kollegaer ifølge Ekstra Bladet.

Søren Pinds ofte bombastiske udmeldinger via blandt andet Facebook har givet så mange ridser i lakken, at det ville blive for problematisk med ham som udenrigsminister, lyder meldingen.

Blandt andet sammenligningen med de amerikanske droneangreb og 'snigmord' er for kontroversielle for kollegaerne.

- Det er dybt problematisk. Det fortæller jo bare lidt om, at han er helt uden selvbeherskelse. Det er, som om han totalt ignorerer, at vi er allierede med USA – og at Venstres søsterparti er Demokraterne; ikke Republikanerne, siger en Venstre-politiker, der ønsker at være anonym, til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Søren Pind sviner danskerne: En uklædelig pøbel

LÆS OGSÅ: - Venstre må tage afstand fra Søren Pinds gøren og laden på Facebook

En anden utilfreds, anonym V-kollega mener, at Søren Pinds udmeldinger er direkte skadelige for partiet.

- Det er ragende galt. Ingen andre Venstre-politikere kan slippe af sted med at skilte med deres personlige mening, når den går mod partilinjen. Han er jo udenrigsordfører, den mand. Tidligere minister – måske kommende udenrigsminister, lyder kritikken.

Søren Pind har valgt at kommentere kritikken skriftligt til Ekstra Bladet.

- Det, jeg udtrykker, er Venstres udenrigspolitik. Derudover har jeg ingen kommentarer, lyder det fra Søren Pind.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08