I Venstre er man tilfreds med, at kulturminister Marianne Jelved opgiver kirkereformen. I stedet for at reformere, bør kirken fortsat fungere som den har gjort siden 1849, siger partiet.
Kulturminister Marianne Jelved (R) har fredag officielt opgivet at lave en kirkereform, efter Venstre og Konservative dagen forinden forlod forhandlingerne.
Hos Venstre er man tilfreds med, at den danske folkekirke ikke skal til at ligne den svenske, som det var lagt op til inden forhandlingerne.
»Vi vurderede og frygtede, at det her kunne være første skridt i retning af et kirkeråd, som man har det i Sverige. Det er jo ganske forfærdelige forhold, man har derovre, hvor folk i hobetal melder sig ud af kirken. Og vi ønsker ikke, at folkekirken skal være en lille sekt,« siger Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen (V).
»Vi vil gerne fastholde den måde, som folkekirken har fungeret på siden 1849,« siger han.
I Sverige har man oprettet demokratisk valgte kirkeråd, som netop er grunden til at Venstre og Konservative har trukket sig fra forhandlingerne herhjemme. Kirkerådene kan udtale sig på kirkens vegne, men hvis ikke alle medlemmer af folkekirken er enig i eksempelvis politiske udmeldinger fra rådene, frygter Venstre at det kan føre til udmeldinger.
Folkekirken skal nemlig ikke udtale sig i sager, der ikke har noget med evangeliet at gøre, understreger Flemming Damgaard Larsen.
Også hos Dansk Folkeparti ser man det som en sejr, at kirkereformen nu er droppet indtil videre. Her er kirkeordfører Christian Langballe (DF) også optaget af at undgå svenske tilstande i den danske kirke.
»Man gyser jo ved tanken om, at vi med tiden kunne få kirkeråd, som man kender dem fra Sverige og Norge, hvor de udtaler sig i politiske sager. Kirken har kun en stemme, og det er evangeliet,« siger Langballe.
Han mener heller ikke, at der er grund til at lave en reform for at give de enkelte sogne mere autonomi, da den allerede eksisterer.
»Der har været en kæmpestor grad af frihed ude i sognene, hvor man handler ud fra sæder og skikke og laver tingene om med skønsomhed, hvis der er brug for det. Det er endnu en grund til at sige nej til en kirkereform. En eventuel lovfæstelse af en kirkeforfatning ville være et anslag mod friheden i folkekirken og den store frihed, der hersker ude i sognene,« siger Christian Langballe.
Det er Flemming Damgaard Larsen enig i.
»Der er en fin vekselvirkning mellem folkekirkens folk, både de gejstlige, menighedsrådsmedlemmer og kirkeministeren. Og det ønsker vi ikke at slå i stykker,« siger han.
