Regeringen er nu på vej med et lovforslag, som kommer til at koste mange tusinde pensionister store summer. Og det hele skyldes problemer med offentlige it-systemer.
»Da jeg læste det, så vidste jeg ikke, om jeg skulle græde eller grine. Man rammer mange tusinde ældre, fordi der er endnu et it-system, som man ikke kan implementere. Det er jo helt skrækkeligt,« siger Nick Zimmerman, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti.
Han kalder samtidigt regeringens kommende lovforslag for et »klokkeklart aftalebrud«.
Sagen drejer sig om, at regeringen nu vil ændre i en aftale, der trådte i kraft 1. januar 2023.
Den blev indgået under den tidligere S-regering sammen med De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne.
Aftalen betød, at pensionister og førtidspensionister ikke længere blev modregnet i deres offentlige ydelser, hvis deres faste partner modtog det, som blev kaldt »indtægt ved personligt arbejde«.
Hensigten var, at pensionister og deres partnere ikke skulle straffes økonomisk for at påtage sig et arbejde.
Det har vist sig, at begrebet »indtægt ved personligt arbejde« er en for stor mundfuld at håndtere for it-systemerne i Udbetaling Danmark.
Man kan simpelthen ikke implementere aftalen, som trådte i kraft 1. januar 2023, i Udbetaling Danmarks systemer. Man har forsøgt sig med nogle lappeløsninger, som vurderes at være »ikke langtidsholdbare«.
Derfor laver man nu ordlyden om til det mindre mundrette »arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst,« som altså fremover skal være det, som ikke modregnes i den faste partners ydelser.
Og så har vi balladen.
Begrebet »indtægt ved personligt arbejde« omfatter en række overførselsindkomster, men især sygedagpenge – altså en indtægt, som lønmodtagere modtager, hvis de rammes af sygdom.
Sygedagpenge var i den oprindelige aftale en del af de indtægter, som ikke blev modregnet, men det ændrer sig med det nye lovforslag.
Det vil sige, at hvis en tømrer – der er gift med en pensionist – falder ned fra et tag, kommer til skade og skal sygemeldes i fire måneder og på sygedagpenge, så må han både døje en nedgang i sin egen løn, men sygedagpengene modregnes nu også i partnerens ydelser.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at problemet vil ramme 6.000 såkaldte »fuldtidspersoner,« som er ministeriets målestok for hele personer, der bliver ramt i et helt år.
Reelt vil problemet sandsynligvis ramme mange flere, men til gengæld i en kortere periode end et år.
»Det er et klokkeklart aftalebrud fra regeringens side. Vi har jo lavet en aftale om det, inklusive sygedagpenge, for længe siden,« siger Nick Zimmermann og fortsætter:
»Vi er ikke engang indkaldt til politiske drøftelser om det. Vi finder kun ud af det, fordi vi hører om det på rygtebørsen.«
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har stillet spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen om det nye lovforslag. Hun erkender og forklarer hele problemstillingen i et længere svar.
»Helt ude i skoven, at ministeren vil ændre det her. Hvis man bliver ramt, får man to økonomiske lussinger og skal være syg eller kommet til skade oven i,« siger Nick Zimmermann.
Ældre Sagen er også kritiske.
»Det er simpelthen helt forkert, at man laver lovgivning ud fra, hvad et it-system kan håndtere. Jeg ville ellers tro, at man indretter de sociale ydelser ud fra den socialpolitik, som man vil føre,« siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Claus Blendstrup.
»Det er også utrygt for de personer, som ikke bliver ramt, fordi man frygter at ville blive ramt af sygdom. Retten til sygedagpenge er jo en integreret del af det at være i arbejde,« siger han.
B.T. har bedt om et interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, men ministeriet forklarer, at det kun var muligt at sende skriftlige citater. Hun mener ikke, at der er tale om aftalebrud.
»Vi står til fulde ved den politiske aftale. Lovforslaget er helt i tråd med intentionen i aftalen, og lige som i dag kan pensionister også fremover arbejde uden at blive modregnet, da AM-bidragspligtig indkomst netop typisk er lønindkomst,« skriver hun og fortsætter:
»Det er et beklageligt forløb, hvor IT-systemerne ikke kan spille sammen som forventet, men langt de fleste af 1,4 mio. pensionister bliver ikke berørt. Det er rigtigt, at en lille gruppe potentielt kan opleve en ændring. Det er primært folkepensionister, der har en partner, der modtager anden offentlig forsørgelse – og dermed ikke har arbejdsindkomst.«
Gennemføres lovforslaget, så forventes det at træde i kraft 1. januar 2025.
Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Joachim B. Olsen og Anne Katrine Restrup.
