Erhvervsmanden Lars Kolind går ikke fra Ny Alliance trods kritik fra partistifter Gitte Seeberg af hans støtte til Jørgen Poulsens exit fra Dansk Røde Kors.

Erhvervsmanden Lars Kolind vil ikke forlade Ny Alliance. Mandag opfordrede partistifter GitteSeeberg ham til at overveje sit medlemskab, fordi han forsvarede, at Jørgen Poulsen fik 750.000 kroner for at forlade Dansk Røde Kors.

- Dén udtalelse vil jeg helt tilgive Gitte Seeberg for. Jeg bærer ikke på nogen måde nag over, at hun kan sige noget sådant. Jeg har naturligvis ikke på nogen måde tænkt mig at slippe det projekt, som Ny Alliance er. Det er vigtigere end nogensinde. Der er stadig meget, jeg kan bidrage til. Så det har jeg bestemt ikke planer om, siger Lars Kolind til Ritzau.

Han afviser, at hans udtalelser har skadet Ny Alliance. De har medført en mere nuanceret debat, siger han

/ritzau/