Københavns såkaldte Klimaborgerting, hvor almindelige borgere skulle finde på kommunale klimatiltag, er nu efter godt et halvt års rundbordsdiskussioner, kommet med en række forslag til kommunen.
Spørgsmålet er så, om Klimaborgertinget, der har et budget på 5,5 millioner skattekroner indtil 2026, har fået nogle originale ideer?
Det er teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), der er i front for projektet, som altså onsdag mundede ud i 12 forskellige anbefalinger fra i alt 36 borgere.
Line Barfod, kan du nævne et enkelt forslag fra Klimaborgertinget, som I ikke selv arbejdede med eller havde fundet på? Vel og mærke et forslag, som I kommer til at implementere OG som har en stor effekt på klimaet?
»Ja, for eksempel det de siger om, at kommunen skal understøtte deling i hverdagen. Og at vi skal prøve at få borgerne til sammen med civilsamfundet og virksomheder at finde måder, hvor man kan dele langt mere, end man gør i dag.«
.. men I skriver jo selv i jeres pressemeddelelse, at det arbejdede I på i forvejen. Altså for deling af både bofællesskaber, biltrafik og den slags?
»Den måde, de foreslår at gøre det på, er ny.«
Altså hjemme i min grundejerforening, for eksempel, er der jo masser af deleting. Der er en flismaskine, der kværner flis og forskellige ting og sager, man kan bruge i haven?
»Det er super godt, og det er der nogen, der gør. Og så er der andre, der har brug for at gøre det i endnu større omfang. Det er jo en kæmpe udfordring, vi står overfor.«
Så var det vel ikke et helt nyt forslag, trods alt?
»Det, at man kan dele nogle ting, er ikke nyt. Det er klart.«
Men hvad er der så af nye ting? Det er vel det spændende, tænker jeg. Ideer, I ikke selv var kommet på?
»Men de måder, de foreslår, at vi skal dele på, er jo noget nyt. Det, at kommunen skal gå med ind og være med til at understøtte de steder, hvor der ikke er en grundejerforening, der for eksempel selv går ind og siger, nu deler vi flismaskinen,« siger Barfod.
I en pressemeddelelse fra Københavns Kommune udtaler Line Barfod, at der er kommet »sjove og overraskende« forslag ind og nævner noget, som Klimaborgertinget kalder 'gamification'.
Forslaget handler grundlæggende om, at for eksempel skoleklasser, arbejdspladser og andre fællesskaber skal udfordre hinanden på klimatiltag. Det kan for eksempel være at dyste om, hvem der kører mest på cykel på arbejde, spiser mindst oksekød eller lignende.
Line Barfod kalder det et »nyt forslag«.
»Et nyt og andet forslag er at bruge gamification..«
.. Altså, jeg synes, det lød bekendt. Og jeg kan se at noget, der hedder Grønne Nabofællesskaber, og også i øvrigt Friluftsrådet, de har allerede sådan nogle gamification-ting eller udfordringer, som grundejerforeninger, skoleklasser og den slags kan stille hinanden. Er det ikke præcis den samme idé?
»Gamification er jo ikke noget, Klimaborgertinget har opfundet.«
Nej …?
»Det, vi har forventet af Klimaborgertinget, er ikke, at de opfinder noget helt nyt, som ikke fandtes i forvejen. De skal tage nogle af de elementer, som de tror kan give mening.«
Men du skrev bare i din pressemeddelelse, at det var nyt?
»Det er nyt i forhold til vores klimaplan. Men det er ikke en ny idé. Gamification generelt er noget, der bruges i forvejen. Det er klart.«
Jeg vil lige spørge til sidst, hvilke ideer I ikke selv var kommet på, som Klimaborgertinget er kommet med her?
»Det er ikke et spørgsmål om, at de kommer med nye ideer. Det må de også meget gerne gøre. Det vigtige er, at de siger, hvad de har mulighed for at gøre selv, og som de tror, borgerne vil bakke op om,« siger Line Barfod.
Klimaborgertingets arbejde er administreret af konsulenthuset We Do Democracy.
Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Joachim B. Olsen og Anne Katrine Restrup.
