KOMMENTAR

OL-GULD! Danmark har vundet OL-GULD. Det er næsten – men heldigvis også kun næsten – ikke til at fatte.

’Det passer ikke - gu’ gør det så!’ Som Flemming Toft sagde det, da Danmark vandt EM-guldet i fodbold i 1992. Men vi skal slet ikke ned ad den sti. Jeg vil ikke sammenligne herrelandsholdets OL-guld i Rio med noget som helst andet i dansk sportshistorie. Det må andre kloge sig på.

Jeg vil bare slå fast, at dette uden sidestykke er det største danske håndboldresultat nogensinde. Og der er jo ellers samlet en del titler sammen i de seneste 25 år. Men dret overraskende OL-guld til Mikkel Hansen og co skriver sig direkte ind på en suveræn førsteplads.

Konkurrencen i herrehåndbold har aldrig været større, end den er nu, og det gør bare den danske præstation i Rio endnu mere imponerende. Og som en imponerende prik over i’et var det i finalen de franske ’Les Experts’, som blev nedlagt.

Det har intet landshold formået at gøre i en finale siden VM i Sverige i 1993. Siden dengang har Frankrig vundet 10(!) finaler i træk. Men søndag i Future Arena blev eksperterne neutraliseret. Udslettet. Flået ned fra deres piedestal. Af et dansk landshold, som leverede det, vi alle sammen vidste, der skulle til: Den perfekte kamp.

Danskerne tvang de ellers så rutinerede franskmænd til at lave en mængde fejl, jeg aldrig har set fra deres hænder tidligere. Så I, hvor mange angrebsfejl, Danmark fremtvang? Det var helt ekstraordinært fra de rødhvide ’ekspert-dræbere’.

Og det var et dansk landshold, som var formidabelt taktisk sat op til finalen. I alle spillets aspekter. Landstræner Gudmundur Gudmundsson havde læst Frankrig perfekt. Han tog initiativet fra kampens start ved at spille 7 mod 6, og han gav aldrig styringen fra sig igen.

Snakken før OL gik på, om Gudmundsson mon stadig var landstræner, når OL var afsluttet. Nu går den vel mere på, hvor der skal rejses en statue af den islandske håndboldprofessor. Landstræneren fortjener læssevis af anerkendelse og respekt for en urokkelig tro på sit koncept. Og for at være i stand til at implementere det, selv om der har været masser af modgang.

Jeg ved, han har været meget påvirket af de dårlige resultater, og den medfølgende hårde kritik, der har været fra medier og eksperter. Men han har holdt fast.

Jeg skrev før OL, at jeg var bekymret. Og jeg skrev også i gruppespillet, at jeg ikke kunne se Danmark vinde guldet med det spil, som de leverede. Jeg tog fejl. Noget så grueligt. Og det gør jeg med glæde. For Danmark har rejst sig på en måde, som kun de helt store turneringshold kan gøre det. De lavede fejlene i gruppespillet, hvor de tabte to gange, og så fik de justeret tingene, så de stod knivskarpt fra kvartfinalerne og frem.

Dette var et OL, som skulle vise, at Danmark efter to slutrunder uden medaljer er tilbage i verdenstoppen. Men det nøjedes danskerne ikke med. De tog det hele i Rio. Rub og stub. Som det bedste håndboldhold i den største turnering dem af alle.

Derfor skal der lyde en kæmpe respekt til:

Mikkel Hansen for at være verdens bedste håndboldspiller – så simpelt er det.

Niklas Landinfor vise verdensklasse i de afgørende kampe efter en dårlig start på turnering.

René Toft Hansen for at nå topformen, selv om hans knæ blev fuldstændig smadret for små ni måneder siden.

Morten Olsen for som slutrundedebutant at sætte sit kæmpe store og afgørende aftryk på angrebet.

Mads Christiansen for at være en arbejdsmand på øverste hylde og udfylde sin rolle til perfektion.

Mads Mensah Larsen for at dække fremragende op - skidt pyt med angrebet.

Henrik Toft Hansen for at levere på et konstant højt niveau og toppe det i finalen.

Jesper Nøddesbo for at acceptere sin rolle som marginalspiller og bidrage med enorm vinderattitude på bænken.

Lasse Svan Hansen for at spille sit livs turnering.

Kasper Søndergaard for at blive ved og ved og få forløsningen i finalen.

Casper U. Mortensen for at få os til at glemme alt om Anders Eggert.

Henrik Møllgaard for godt forsvarsspil i finalen.

Michael Damgaard for at gøre det, han blev bedt om.

Jannick Green for at udfylde sin rolle og støtte Niklas Landin.

Hans Lindberg for at holde humøret højt som reserve - det kræver stor professionalisme.

Gudmundur Gudmundsson for… at VINDE OL-GULD og lukke munden på alle (os) skeptikere.

… Og vi fortsætter lidt i anledningen af det gyldne humør:

Ulrik Wilbek for at være manden, der mere end nogen anden har ført dansk håndbold til det niveau, hvor det er i dag.

Hele DHF-systemet for at skabe en håndboldkultur, som har affødt så mange talenter, at der kan skabes et olympisk guldhold.

Det her… Det er kæmpe stort. Det største nogensinde.