En rørt Peter Gade sagde farvel til badmintonverden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I en fyldt Falconer Salen satte Peter Gade ord på sin sidste oplevelse som professionel badmintonspiller. Forinden havde han vundet i tre sæt over den kinesiske badminton-legende Lin Dan.

- Jeg nød det virkelig. Det har kæmpe betydning for mig at få den her kamp, som jeg er meget beæret og stolt over. Tusind tak skal i have, sagde Peter Gade til tilskuerne, inden han takkede Lin Dan for at tage turen til Danmark for at deltage i opvisningskampen.

Herefter rettede han en stor tak mod venner, familie, badmintonforbundet og kolleger.

Det var dog først, da journalist Morten Ankerdal spurgte ind til fremtiden, hvor Peter Gade får mere tid til samvær med sine to døtre, at man fornemmede en klump i halsen hos den tidligere verdensetter.

- Du skal ikke spørge mig til mine piger, nu har jeg holdt den (tårerne væk.red.) Men det føles rigtigt. Det er tid til at fokusere på mine to piger. Være sammen med dem og skabe et nyt liv, hvor jeg ikke kun har en identitet som badmintonspiller. Det glæder jeg mig til.

- Jeg har presset alt ud af min krop både mentalt og fysisk. Der er ikke mere tilbage hvad angår badminton, sagde Peter Gade, der nu ser frem til lidt sjov i gaden.

- Jeg glæder mig til at kunne give den gas nytårsaften, lød det fra badminton-kongen.