Lindsey Vonn har fået en ny kæreste, og det er ikke - som mange måske forventede - Formel 1-stjernen Lewis Hamilton.

Den alpine skiløber har lagt et billede op på Instagram, hvor hun skriver om alle de ting, hun har at være taknemmelig for op til thanksgiving i USA.

Og hun er bestemt taknemmelig for sin 'fantastiske kæreste', Kenan Smith, der er assisterende træner for L.A. Rams, der spiller i NFC West i den amerikanske fodboldturnering NFL.

Onsdag skrev hun i opslaget:

»I morgen er det thanksgiving, så før min familie kommer her, vil jeg gerne bruge tiden til at sige tak. Selv om jeg er skadet igen, har jeg så meget at være taknemmelig for: Utrolige venner, en fantastisk kæreste, min familie og en masse loyale fans,« skriver hun. Her kan du se, hvordan hun tidligere er hoppet i bikinien og poolen for at blive sin skade kvit

For nyligt blev der spekuleret heftigt i, om den smukke skistjerne var begyndt at være mere end bare venner med Lewis Hamilton, efter flere billeder blev taget af de to sammen ved Formel 1-weekenden i Austin i slutningen af oktober.

Tidligere har Lindsey Vonn været kærester med golfikonet Tiger Woods. Et forhold, hun senere har forklaret, ikke var hendes smarteste beslutning.

Se flere billeder af den smukke skistjerne her - og her kan du læse om, hvordan hun har det med sin krop - fordi hun har smidt alt tøjet i forbindelse med udgivelsen af en selvbiografi: