Antallet af øredrænoperationer er fordoblet på ti år. Der er ingen tvivl om, at langt flere børn behandles for mellem-ørebetændelse i dag end for ti år siden, siger læge Jerk W. Langer.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et skrig, der pludseligt flænser nattesøvnen, er ofte hverdag for forældre til ørebørn. Børnene er utrøstelige, og tager sig til ørerne, mens tårer og snot løber om kap ned ad ansigtet.Flere og flere børn får øreproblemer, men det kan ikke dokumenteres, fordi lægerne ikke registrerer årsagen til at vi henvender os i konsultationen. Men statistikken over øredrænoperationer taler sit eget tydelige sprog.
I perioden 1996-2004 er der sket en fordobling af operationer fra 36.498 til 70.355. Og det er ikke fordi, børnetallet er steget.
- Der er ingen tvivl om, at langt flere børn behandles for mellemørebetændelse i dag end for ti år siden. Men om det udelukkende skyldes en stigning i hyppigheden, eller om de voksnes tolerancetærskel også er blevet lavere, er svært at sige. Det er dog et faktum, at smitterisikoen er steget kraftigt i takt med, at der er kommet flere børn i institutionerne, siger læge Jerk W. Langer.
Han mener, at udgangspunktet skal være, at mellemørebetændelse er en godartet sygdom.
Det opstår tit i forbindelse med en forkølelse, hvor der kan komme betændelse eller væske i mellemøret. Væsken trykker mod trommehinden, og det kan i perioder gøre så ondt, at børnene har svært ved at sove om natten. De kan virke uoplagte og småsløje om dagen. Men det forsvinder før eller siden af sig selv igen. Derfor opfordrer Jerk W. Langer til, at man i første omgang lige ser tiden lidt an.
Grundløs frygt
- Hvis barnet derimod ikke kan høre, har feber og hvis lægen konstaterer, at der er tale om en infektion, kan man behandle med penicillin. Nogle forældre afviser brugen af penicillin, fordi de frygter for bivirkningerne. Men det er der overhovedet ingen grund til, siger Jerk W. Langer.
I graverende tilfælde, hvor barnet igen og igen får infektioner, kan man overveje at indoperere øredræn. En operation, der foregår i fuld narkose.
Forebyggelse er bedst
- Det bedste, man kan gøre for at forebygge mellemørebetændelse, er at styrke barnets immunforsvar. Her spiller amningen en afgørende rolle, fordi barnet får vigtige antistoffer ind med modermælken. Men ellers handler det om at barnet får masser af frisk luft, ikke udsættes for passiv rygning, ikke sidder i træk og ikke går med bare fødder på kolde gulve, siger Jerk W. Langer.
Alle andre råd placerer han i kategorien 'Tro, håb og kærlighed'.
Dermed mener han, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for rådene, og derfor vil han ikke anfale dem.
Men han afviser omvendt ikke, at folk kan føle sig hjulpet af dem.
Annelise Jensen er mor til to børn, og holder kurser i, hvordan man kan hjælpe sit ørebarn. Hun har netop udgivet bogen 'Ondt i øret, hvad kan der gøres?'
Efter mere end 18 år med ørebørn, har hun lært at løsne op for øresmerter på 10-15 minutter.
I bogen giver hun dels sin egen 'opskrift', dels en række eksempler på, hvilke former for alternative behandlinger, der med fordel kan benyttes til ørebørn.
Alle eksempler i bogen er i den kategori, Jerk W. Langer kalder for 'Tro, håb og kærlighed'. Der er ingen garanti for at det hjælper, men magtesløse forældre kan omvendt have brug for at kunne ane håb i det fjerne.
- Så længe det ikke skader barnet, er der ikke noget i vejen for at man prøver en måneds tid, hvis man tror det hjælper. Men man må aldrig sætte barnets sundhed over styr, siger Jerk W. Langer.
