Tv-værten Mette Walsted Vestergaard må holde pause fra skærmen efter, hun fik åbent benbrud i hesteuheld

Den 34-årige nyhedsvært, der leverer 18.30 nyhederne på DR sad ikke på ryggen af sin hest, men var ude og gå med den i Dyrehaven, da hun trådte forkert ned på venstre fod og vrikkede om.

-Jeg kunne straks mærke at knoglen brækkede, siger Mette Walsted Vestergaard fra sygesengen på Amtssygehuset i Gentofte til Dagbladet B.T.

Uheldet skete tirsdag og Mette Walsted Vestergaard har været så uheldig at brække foden to steder.

-Jeg var nødt til at træde over på min højre fod, fordi hesten havde god fart på. Og så trådte jeg igen på min på venstre fod, så den brækkede, forklarer hun til B.T.

Herefter faldt hun lige så lang hun var, mens hesten fortsatte uanfægtet.

På trods af de voldsomme smerter bevarede nyhedsværten fatningen og sørgede som det første for at ringe til nogen, der kunne få indfanget hendes hest, så den ikke ville rende løs rundt og være til fare for andre. Først bagefter fik hun tilkaldt hjælp til sig selv og blev bragt på hospitalet.

I de næste 12 uger har Mette Walsted Vestergaard fået besked på at holde sig i ro og lade være med at dyrke sport. Lige nu venter hun stadig på at komme hjem fra hospitalet, fordi hun fik et åbent sår af den voldsomme ulykke.