Forsikrings-selskabernes håndtering af katatrofen i Kolding betyder, at de fremover vil være forpligtet til at give særbehandling til katastrofeofre.

Når Danmark næste gang rammes af en katastrofelignende situation, som det for få uger siden skete i Kolding, vil forsikringsbranchen ikke blot skulle overholde, hvad de har lovet kunderne.

- De har skabt sig en moralsk forpligtelse, som går længere end det rent juridiske. De har foretaget et bevidst valg ud fra en imagemæssig betragtning, og jeg tror, man har vurderet, at risikoen for badwill var for stor til ikke at give særbehandling af kunderne i Kolding.

Etik skal have en forretningsmæssig begrundelse. Men sagen i Kolding har nu skabt en præcedens, hvis noget lignende skulle ske i fremtiden. Så må man forvente at skulle betale, siger Jens Frederiksen, der er partner i Nye Forretningsværdier i KPMG til Økonomisk Ugebrev.

/ritzau/