Det kan være svært at udnytte den aflang dagligstue optimalt, men med hjælp fra vores eksperter, kan du komme i mål.

Houzz-brugeren Linda havde desperat brug for hjælp til at møblere sin aflange dagligstue. Og da hun delte sit dilemma i forummet på Houzz, viste det sig, at hun langt fra er den eneste, som tumler med det problem.

Derfor har vi kontaktet de svenske indretningseksperter Ulrika Höglund og Jessica Hultén, som her giver gode råd til, hvordan man skal gå til værks for at indrette det besværlige rum optimalt.

LOG IND PÅ BT PLUS og få de to indretningseksperters vejledning, samt en masse flotte billeder, du kan bruge til inspiration i dit hjem.

Lavet i samarbejde med Houzz


Det kan være svært at udnytte den aflang dagligstue optimalt, men med hjælp fra vores eksperter, kan du komme i mål.

Houzz-brugeren Linda havde desperat brug for hjælp til at møblere sin aflange dagligstue. Og da hun delte sit dilemma i forummet på Houzz, viste det sig, at hun langt fra er den eneste, som tumler med det problem.

Derfor har vi kontaktet de svenske indretningseksperter Ulrika Höglund og Jessica Hultén, som her giver gode råd til, hvordan man skal gå til værks for at indrette det besværlige rum optimalt.

Hvad er det egentlig, der gør de aflange dagligstuer så svære at indrette?
Ulrika Höglund, Form: “Min opfattelse er, at vi oftest tænker, at vi skal indrette med en stor sofa og et kæmpe TV, men det fungerer ikke så godt i aflange rum – det handler alt sammen om at skabe de rette proportioner.”

Jessica Hultén, Soberdesign: “Vi placerer gerne møblerne langs med væggene, og det giver indtryk af, at rummet er endnu længere, end det er.”

Hvad er det første, man skal gøre, før man begynder at flytte rundt på møblerne?

Jessica Hultén: “Man skal lave en skitse af rummet og derefter tegne ind, hvordan man vil have møblerne til at stå. På den måde slipper man for at trække rundt på de tunge møbler mere end højst nødvendigt. I planlægningsstadiet er det vigtigt, at man tænker på møblernes volumen og størrelse, så det hele passer sammen. For eksempel skal man sørge for, at tæppet er tilstrækkeligt stort i forhold til sofaen.”

Ulrika Höglund: “Uanset rummets form tænker jeg først på, hvad behovet er. Er der en bestemt funktion, der skal gøres plads til i rummet, eller er der måske noget, der er overflødigt? Det kan for eksempel handle om behovet for at have mere plads til børnene, når de bliver teenagere, og der ikke længere er plads til dem i sofaen. Involver familien i selve planlægningen, så får du forhåbentlig også hjælp til at bære, når møblerne skal flyttes rundt.”

Hvordan skal man møblere for at få mest muligt ud af pladsen?

Ulrika Höglund: “En almindelig ‘fejl’, man ofte begår, er, at man placerer møblerne langs væggene og lægger et langt smalt tæppe midt i rummet. Dette forstærker rummets længde og for at undgå det, skal man i stedet stille sofaen på tværs eller lidt på skrå; det bliver mere luftigt, jeg lover det.
Lav grupperinger, og brug gerne afrundede former såsom siddepuffer og et rundt tæppe. Måske kan et stykke stof i loftet eller en høj, gennembrudt bogreol give en behagelig følelse og markere rum-i-rummet. Et godt trick, som er hentet fra feng shui, er at forestille sig en flod, som skal kunne rinde blødt og bølgende gennem rummet, ikke fosse lige frem.”

Jessica Hultén: “Hvis du grupperer møblerne i øer, får rummet flere forskellige funktioner, og så føles det ikke lige så aflangt. Du indrammer disse øer ved hjælp af blandt andet tæpper.”

Hvilket møbel passer bedst i en aflang dagligstue?

Jessica Hultén: “Et stort tæppe, som bryder rummet op i mindre dele, er perfekt til at undgå, at rummet bliver for langt.”

Ulrika Höglund: “I aflange rum passer buede sofaer og runde borde ekstra godt.”

Hvad skal tænke på med hensyn til detaljerne?

Ulrika Höglund: “Hæng et par lange gardiner op, de giver en skøn følelse i rummet. Indret også med smalle, høje vaser på gulvet, og placer planterne i grupper, så får du et mere harmonisk udtryk, som fjerner kantheden i rummet.”

Jessica Hultén: “Arbejd med rumdelere, for eksempel en billedvæg midt i rummet, som skærer noget af længden.”

Hvad er dit bedste trick til at indrette lange, smalle dagligstuer?

Jessica Hultén: “Opdel rummet i forskellige funktioner, og indram gerne vinduesdelen med lange gardiner, som giver en følelse af, at rummet er kortere.”
Ulrika Höglund: “At lægge et stort tæppe på tværs af rummet giver en hurtig effekt. Et andet trick er at sætte billeder højt på væggen og lade gardiner gå fra gulv til loft, hvilket bryder det lange rum op.

Udarbejdet i samarbejde med Houzz