Sådan cirka halvvejs inde i det genopstandne Love Shops koncert i Roskilde lørdag aften fandt én af mine ledsagere det passende at anvende beskrivelsen ”sønderlemmende sublimt” om dét, vi blev budt fra scenen.
Jeg på min side fandt intet påfaldende argument for at sige ham imod.
Da Love Shop i februar optrådte til de to støttekoncerter for deres afdøde guitarist Hilmer Hassigs efterladte, gik det gudskelov op for gruppens to kernemedlemmer, sanger Jens Unmack og mundharpevirtuos Henrik Hall, at de nok ville komme på kant med Amnesty International, hvis de lod tingene være og sagde "aldrig mere Love Shop" i forbindelse med de koncerter.
Heldigvis gjorde de så også det modsatte. Med de to guitarister Mika Vandborg og Jens Hellemann som erstatninger for Hassig er Love Shop tilbage, og med dem gudskelov muligheden for at høre bandets blændende sange i de danske koncertsale igen.
Og dermed velkommen til Roskildes Gimle lørdag aften og det førnævnte sønderlemmende sublime.
Allerede da Love Shop ramte scenen med alle tiders søgende skønhed af en sang, "Alle har en drøm at befri", stod det lysende klart, at Unmack, Hall og holdet stadig mestrer selveste den musikalske magi som langt de færreste.
Ét er naturligvis at sange som "Kræmmersjæl", "Fuck min højdeskræk", "Love Goes On Forever", "Hun er stadigvæk en lille pige", "Copenhagen Dreaming" og så vidunderligt videre er popsange så pure og pletfri som en morgendugget forårseng. Noget andet og mindst lige så væsentligt er, at Love Shop spiller de sange med en forståelse, et overskud og en musikalsk frihed og et lebensraum, som ganske enkelt er unik.
Som når den ligeud blændende Mika Vandborg rejselystent leder resten af bandet ud på de vilde vover i flere minutter lange ekskursioner i en næsten heavyrocket "Hun er stadigvæk…". Eller når Jens Unmack trækker sig fra mikrofonen i dét, man troede ville være slutningen på bandets mest elskede sang "En nat bliver det sommer", og stiller sig tilbage på scenen, folder armene og ser stolt smilende til, mens musikerne i adskillige minutter spiller videre, publikum synger, og musikken "blot får lov at simre", som min begavede ven Paul påpegede.
Sådan noget er så fantastisk smukt at opleve, og det er ikke mindst musikalsk liv på et plan, som man alt, alt for sjældent oplever.
Jo, der dukkede sgu’en forræderisk tåre op i den kyniske rockredaktørs øjenkrog dér under "Love Goes On…" og "For evigt, for altid". Men sådan er det altså med Love Shop, og det er vel kun passende, at et band med netop dét navn bedre end nogen andre har evnet at sætte kærlighed på musikalsk formel.
Jo, Love Shop; "love goes on forever" i dén grad, og måtte I gøre det samme…
