****
(Fire stjerner)
Banks er næsten for stilren til sin genre. Popmusik med anelser af en dyster urban-lyd sætter hende komfortabelt i skyggen af The Weeknd.
Der, hvor Weeknd gradvist har pustet sig op til at flirte med popkongens trone, er Banks med sit andet album kun i gang med forsigtigt at bevæge sig ud på det dybe vand, hvor scenerne bliver store og oplyste af neon.
The Altar er langt mere pop end Goddess, og det er godt, fordi hendes lyd ellers kommer faretruende tæt på noget kedsommeligt.
Der kommer mere personlighed i stemmen på bl.a. det eminente åbningsnummer Gemini Feed, som for alvor beviser, at Banks' stemme sagtens kan bære et solidt og fængende omkvæd oven på en produktion med smag af When Saints Go Machine og Rangleklods.
Produktionen fylder dog ikke nær så meget som før, og med stemmen i centrum er Altar noget så sjældent som en sammenhængende pop-plade.
Jillian Rose Banks beviser dog nok engang, at hun sagtens kan smide mørket til fordel for en dragende guitarbåren ballade i Mother Earth. I mørkets indie-r&b er det også muligt at være godt beskidt, og med den misvisende Weaker Girl finder Banks inspiration i Tove Lo og Samuel L. Jacksons yndlingsord og skaber en både bisset og elegant kærlighedssang.
Banks, 'The Altar', cd, Harvest Records
