Nogle vil sikkert brokke sig lidt over, at Burhan G denne gang er gået total pop. Men jeg elsker hver en tone.
Selvom det er mindre råt, mere poleret og helt klart radiovenligt, så udspringer materialet på Burhans første dansksprogede album nemlig klart af den reneste kærlighed til musikken.
Bedst er duetten med Medina (Mest Ondt). Og det er tydeligt, at Medinas stil og evne til at holde det simpelt har smittet af på Burhan G anno 2010.
I selskab med Nik og Jay tangerer The G -man det lidt for strømlinede. Men han kommer hurtigt tilbage på banen. Og 3' eren bør givet det store, fede kommercielle gennembrud.
