Jeg har ikke haft en bycykel gennem en længere periode, hvilket betyder, at jeg går en del rundt i Københavns gader. Og en af de ting, som jeg har lagt særligt mærke til, er de mange cykellystne københavnere, som cykler uden cykelhjelm. De tænker sikkert: ”Det går nok …” Og heldigvis går det jo godt for rigtig mange, men uheld sker desværre. Og oftest, når man mindst venter det.

"Det går nok”-tankegangen dominerer også, når vi taler om at gøre en aktiv indsats (sundhedens cykelhjelm) for at forebygge nedsat livskvalitet, sygdom og for tidlig død. Jeg tror, at mange tænker: ”Det går nok. Det rammer sikkert ikke mig. Jeg hverken gider eller behøver iklæde mig den form for sikkerhedsudstyr. Sikke et spild af tid”. Man føler sig i en eller anden grad usårlig og satser på, at det rammer naboen og ikke en selv. Samme følelse, som tusindvis af cyklister træder ud i morgentrafikken med hver dag.

Men hvorfor er det, at vi slår vores rationelle tankevirksomhed fra og overlader vores sundhedsmæssige skæbne til heldet og den lille sandsynlighed for, at eksempelvis sygdom ikke rammer os?

Det er der ikke noget simpelt svar på, men jeg tror, at det delvist skyldes, at der ikke er nogen garantier forbundet med en sund livsstil. Oddsene bliver markant forbedret, men der følger ikke noget garantibevis med. Og læg dertil, at vi kan slippe af sted med megen uhensigtsmæssig livsstil uden, at det har store konsekvenser her og nu. Hammeren falder først senere, hvis altså den falder. Og det giver desværre gode vækstforhold for “det går nok”-mentaliteten.

I min optik er det bedre at beskytte sig bedst muligt – her og nu – end senere at fortryde, at man ikke gjorde mere. Sund livsstil er din mulighed for at iklæde dig sikkerhedsudstyr, som giver dig optimal beskyttelse. Mange voksne begynder først at tage cykelhjelmen alvorlig, når der kommer børn til verden. For hvordan kan man bede sit barn om at bære hjelm, hvis man ikke selv gør det?

Men hvorfor vente? Ifør dig det rette sikkerhedsudstyr til din sundhed i dag, vær en rollemodel og lad ikke held afgøre din sundhedsmæssige skæbne. Og hvis du så alligevel skulle blive ramt af en sygdom, så vid, at med et højere udgangspunkt har du mere at stå imod med i en svær tid.

Stay strong, stay graceful!


“Det går nok”-tankegangen dominerer også, når vi taler om at gøre en aktiv indsats (sundhedens cykelhjelm) for at forebygge nedsat livskvalitet, sygdom og for tidlig død. Jeg tror, at mange tænker: ”Det går nok. Det rammer sikkert ikke mig. Jeg hverken gider eller behøver iklæde mig den form for sikkerhedsudstyr. Sikke et spild af tid”. Man føler sig i en eller anden grad usårlig og satser på, at det rammer naboen og ikke en selv. Samme følelse, som tusindvis af cyklister træder ud i morgentrafikken med hver dag.

Men hvorfor er det, at vi slår vores rationelle tankevirksomhed fra og overlader vores sundhedsmæssige skæbne til heldet og den lille sandsynlighed for, at eksempelvis sygdom ikke rammer os?

Det er der ikke noget simpelt svar på, men jeg tror, at det delvist skyldes, at der ikke er nogen garantier forbundet med en sund livsstil. Oddsene bliver markant forbedret, men der følger ikke noget garantibevis med. Og læg dertil, at vi kan slippe af sted med megen uhensigtsmæssig livsstil uden, at det har store konsekvenser her og nu. Hammeren falder først senere, hvis altså den falder. Og det giver desværre gode vækstforhold for “det går nok”-mentaliteten.

I min optik er det bedre at beskytte sig bedst muligt – her og nu – end senere at fortryde, at man ikke gjorde mere. Sund livsstil er din mulighed for at iklæde dig sikkerhedsudstyr, som giver dig optimal beskyttelse. Mange voksne begynder først at tage cykelhjelmen alvorlig, når der kommer børn til verden. For hvordan kan man bede sit barn om at bære hjelm, hvis man ikke selv gør det?

Men hvorfor vente? Ifør dig det rette sikkerhedsudstyr til din sundhed i dag, vær en rollemodel og lad ikke held afgøre din sundhedsmæssige skæbne. Og hvis du så alligevel skulle blive ramt af en sygdom, så vid, at med et højere udgangspunkt har du mere at stå imod med i en svær tid.

Stay strong, stay graceful!-