Prinsesse Madeleine glæder sig åbenbart så meget til sit forestående sommerbryllup, at hun ikke kan dy sig for at trække i bryllupsskruddet før den store dag.

Ifølge Svensk Damtidnings royale reporter, Johanna Lejon, var svenskernes smukke prinsesse nemlig iført en brudekjole ved Nobel-gallaen i Stockholm i aftes. Madeleines yndige brudekjole var designet af Angel Sanchez og en genbrugs-sag, som prinsessen også viste sig i dagen før storesøster Victorias bryllup i 2010. 

Nobelly

Madeleines valg af genbrugs-brudekjole til galla høster dog ikke applaus fra Aftonbladets modeskribent, Nina Johansson, der beskriver Madeleines mundering som mærkelig, bleg og kedelig, selvom genbrugstanken er i tråd med tidsånden. 


Mon det ender med en Lily model?
Mon det ender med en Lily model? Foto: SCANPIX SWEDEN
Vis mere

- Det ligger i tiden at vise, at man kan genbruge ting og ikke bare leve i overflod, siger Nina Johansson til avisen.

Nobelly

Modebloggeren Sonia fra den norske avis, Verdens Gang, er heller ikke begejstret for Madeleines 'Lilly-model'.

Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

- Det kan virke som om, at Madeleine bevidst har tonet sin stil ned ved større arrangementer. Tidligere gik hun i meget dristigere kreationer, og i år er Nobel-kjolen på grænsen til kedelig. Både farven og faconen har vi set på hende mange gange før, skriver Sonia på minmote.no, og henleder samtidig opmærksomheden på, at det er ti år siden, at Madeleine luftede dét modeskribenten kalder - Madeleines Nobel-kløft.

Madeleine var berømt og berygtet for 'kløften'. Her var den til skue i 2008.
Madeleine var berømt og berygtet for 'kløften'. Her var den til skue i 2008. Foto: BOB STRONG
Vis mere

- For ti år siden havnede den svenske prinsesse på alles læber, da hun ankom til prisuddelingen iført en rød kjole med en dyb kavalergang. Den sidste tid har Madeleine tonet stilen ned, og i dag kom hun iklædt en florlet, lys kjole med matchende clutch og tiara.

Foto: HANDOUT
Vis mere

Prinsesse Madeleine og kæresten, Chris O'Neill, offentliggjorde deres forlovelse i oktober måned. Parret gifter sig til sommer.