Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.



Alt for mange, der spiser efter palæo-diæten - altså en meget proteinrig kost - døjer med store følger af den proteinrige og syreholdige kost. Det skulle ellers virke på de overflødige kilo at undgå kulhydrater helt, men for nogle går den kostform slet ikke.

Undgår du kulhydrater, kan kroppen komme i en såkaldt "ketose-tilstand”, da et meget lavt indtag af kulhydrat, vil få kroppen omdanne fedt til ketonstoffer, som hjernen vil benytte som ”brændstof” i stedet for kulhydrat. Man kalder dette for ”ketose” og man ved at disse ketonstoffer ikke er nær så godt som ”brændstof” for hjernen som kulhydrat. Hvis man får en kulhydrat-fattig kost, er bivirkningen øget træthed, hovedpine og svimmelhed, som kroppens reaktion på, at den ikke får kulhydrat nok.

Man kender ikke den sundhedsmæssige risiko af at være i en ”ketose-tilstand” over længere tid, og nogle eksperter har vurderet at man bør indtage minimum 130 gram kulhydrat dagligt for at sikre sig at hjernen får det ”brændstof”, som den har brug for.

Rikke Wael er en af dem, der ikke trives på mange proteiner og få kulhydrater. Hun fik i juli sidste år en kostplan fra sin kostvejleder. Den indeholdt masser af proteinrig mad. Bl.a. skulle hun dagligt spise skyr, skinke, oksekød, tatar, tunmousse, kyllingesalat, hytteost m.m.

Blot kort tid efter kurens begyndelsen begyndte Rikke at have det skidt. Hun døjede med søvnproblemer, lav energi, uren hud i ansigtet, uregelmæssige toiletbesøg samt problemer med væskeophobninger i kroppen.

Rikke kontaktede mig for godt en måned siden, fordi hendes utilpashed bare ikke ville forsvinde. Hun fortalte mig, at hun siden august har haft problemer med væske i kroppen og bliver decideret dårlig. Så hun har gået til flere undersøgelser på hospitalet, uden at de har fundet ud af, hvad hun fejler. Hun kunne på en enkelt dag tage et kilo på om dagen i væske. Væsken satte sig især i ansigt, på maven og hendes ben. Derfor ordinerede lægen vanddrivende piller Furix, når væsken blev for voldsom. At alle disse problemer kunne have noget med hendes syredannende og proteinrige kost at gøre, vidste Rikke ikke.

Jeg ser det faktisk ganske ofte hos især unge piger, der gerne vil tabe nogle kilo. Eller hos fitnessudøvere, der mener at meget protein er godt, dobbelt så meget protein er dobbelt så godt. I hvert fald, når man vil slanke sig eller holde vægten.

Udfordringen er bare, at vi mennesker er ikke er som rovdyr på fire ben. Vi er ikke ulve eller løver og producerer slet ikke de sammen mængder af de enzymer, der skal til at fordøje og nedbryde al den protein.

Derfor er for meget protein dårligt for dig

I gamle dage var vi hårdtarbejdende mennesker, der lavede meget fysisk arbejde på en naturlig måde. Vi cyklede, arbejdede i marken, ordnede vasketøjet i gruekedlen, hængte det op på tørrepladsen, arbejdede i huset, tog trappen osv ... I dag har vi bil, vaskemaskine, tørretumbler og tager elevatoren. Så vi har heller ikke brug for så meget protein for at holde dampen oppe i kroppen.

Protein er dog en vigtig del af din krop, kost og sundhed. Protein er med til at opbygge og reparere din krop - og du bør hverken få for meget eller for lidt.

Protein er en vigtig bestanddel af alle levende celler, der sørger for forskellige funktioner i vores krop. Det indgår bl.a. i opbygningen og reparation af bl.a.:

  • Knogler
  • Muskler
  • Bindevæv
  • Dannelsen af blodlegemer
  • Antistoffer
  • Immunsystemet

Der findes ca. 20 almindeligt forekommende aminosyrer i protein. Ca. 10 er essentielle, hvilket betyder, at de skal tilføres gennem kosten.

For meget protein i kosten belaster organerne, da protein nedbrydes til stoffer, der udskilles gennem nyrerne. Har du dårlige nyrer og spiser for meget protein, ophobes der affaldsstoffer, der yderligere også kan forværre nyrefunktionen og forgifte kroppen – det kaldes for uræmi.

Da en proteinrig kost med mange animalske produkter også indeholder meget syre, kommer nyrerne på hårdt arbejde, da de også er med til at opretholde blodets pH-værdi og udskille syren.

Hvis kroppen (blodet) er for surt, taber vi kalk fra knoglerne, idet vi har en bank af basiske mineraler i knoglerne. Disse bruges til at neutralisere blodet pH-værdi, så blodet indeholder den ilt vi har brug for. Skubber vi syre-base balancen til den sure side kan vi komme til at lide af knogleskørhed.

Protein udgør 15-20% af menneskekroppens vægt (ca. 12 kg hos en mand på 70 kg).

Protein bør udgøre ca. 15-20% af det daglige indtag og hvis vi omregner det til noget mere konkret, anbefales et indtag på ca. 0,75g pr. kg kropsvægt dagligt (vejer man 70 kg skal man ca. spise ca. 52 g. protein, men man kan klare sig med 30-35g pr. dag, hvis protein kvaliteten er høj (WHO’s anbefaling).

Den officielle anbefaling, der lyder at vi dagligt skal spise os til 0,8 g. protein pr. kg. legemsvægt, er efter min mening for højt sat.

I Rikke Waels tilfælde vejer hun 52 kilo og er faktisk lidt undervægtig (162 cm høj). Hun skal blot have 26,5 g protein på en dag for at opfylde kroppens behov, men gennem den proteinrige kostplan fik hun dagligt mere end det dobbelte - og nogle dage det tredobbelte.

Rikke fik taget en levende blodprøve, der netop viste, at hun havde for meget syre i kroppen, for meget protein der påvirker de røde blodlegemers form, begyndende knogleskørhed, et overbelastet lymfesystem, og at hun havde en udskillelse af affaldsstoffer og syre gennem sin hud. Hendes nyrer var også lidt overbelastede.

Efter mindre end 14 dage med den nye ‘Go green’ kostplan, der er bygget op omkring grøntsager, frugt og anden varieret kost samt fokus på basedannende fødevarer, har Rikke smidt de vanddrivende piller og døjer ikke længere med væske, hovedpine eller dårlig nattesøvn. Hun er også nu regelmæssigt på toilettet og hendes hud er langt pænere at se på.