____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 34-årige havde netop haft fødselsdag, da han dræbte en kvinde i byen Holme-Olstrup ved Næstved.
Det mener vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til bt.dk.

Manden rundede endnu et år, dagen før han endte med at kvæle den kvinde, han boede hos.

- Klokken 03.45 får vi en anmeldelse om, at der skulle ligge en kvinde dræbt på en adresse i Holme-Olstrup. Vi kører ud til adressen og kan konstatere, at der ligger en kvinde, som er afgået ved døden, siger efterforskningsleder Søren Ravn Nielsen til bt.dk.


følge BTs oplysninger fandt drabet sted i et pænt rækkehuskvarter, og den dræbte skulle være en kvinde omkring de 50 år, der ifølge beboere i nabolaget holdt sig for sig selv.

Personen, der henvendte sig til politiet, var en mand, der også opholdt sig på adressen, da politiet ankom, oplyser efterforskningslederen. Han er nu anholdt og bliver netop nu fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. Grundlovsforhøret, der startede lørdag klokken 12.30, vil næppe føre nogle særlige detaljer med sig, vurderer vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen. Udover at sige, at han kvalte den 50-årige kvinde, vil den 34-årige ikke udtale sig i retten. - Vi har foretaget tekniske undersøgelser på stedet og talt med personer, der kender de involverede i sagen, siger Søren Ravn-Nielsen.



Ifølge Søren Ravn-Nielsen er det for tidligt at sige noget om den 34-åriges motiv, men teorien er, at der formentlig er opstået en form for uoverensstemmelse, som førte til, at den 34-årige overfaldt kvinden.

Den 34-årige blev efter grundlovsforhøret varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.