Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Et skænderi mellem to mænd kulminerede torsdag, da den ene overhældte den anden med brændbar væske og satte ild til ham.

De to mænd var kommet op af skændes, efter den 55-årige mand besøgte den 71-årig i hans hjem i Haslev.

Det skriver TV ØST.

Skænderiet eskalerede, da den yngre mand valgte at hælde brændbar væske ud over den ældre. Derefter satte han ifølge politiet ild til ham.

Den 71-årige mand har fået en del brandskader, men han meldes ifølge TV ØST uden for livsfare. Dog er han endnu indlagt til observation.

Politiet har sigtet den 55-årige mand for drabsforsøg, men han er løsladt, da der ifølge vicepolitiinspektør Søren Ravn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke har været grundlag for at varetægtsfængsle ham.

»Vi mangler stadig nogle afhøringer og få afsøgt nogle hjørner af denne sag. Lige nu er det ikke meget, jeg kan sige,« siger han til TV ØST.