Mand stukket ned på Jensens Bøfhus

En mand er lørdag eftermiddag blevet stukket ned på et toilet på familierestauranten Jensens Bøfhus på Vesterbro i København.

Manden blev stukket i brystregionen, og efterfølgende - klokken 13.24 - måtte betjente på Station City på Halmtorvet i København yde førstehjælp til manden, der selv mødte såret op på stationen, bekræfter politiet.

- Der er en mand, der har rettet henvendelse ved Station City, og han var blevet stukket med en kniv ved brystet. Hans tilstand skulle være stabil, oplyser politiet til bt.dk.

Ingen af de ansatte på restauranten har set knivstikkeriet og blev først opmærksomme på det, da politiet ankom. Knivstikkeriet skete på herretoilettet i kælderen.

Efter episoden i kælderen er offeret og den formodede gerningsmand løbet op af den 14 trin lange trappe og løbet turen mellem restaurantens borde og stole. En tur på mellem 25 og 30 fra trappen til udgangen.

- Det er forfærdeligt, det der er sket. Og det er uvirkeligt. Men som sagt, så er der ingen, der har bemærket noget, siger Rene Dyrberg, der tager imod gæsterne på restauranten.

Han oplyser, at hverken offeret eller den formodede gerningsmand var spisende gæster på Jensens Bøfhus. De er tilsyneladende gået direkte ned i kælderen.

Politiet er nu i gang med efterforskningen, men har flere detaljer senere på eftermiddagen. Manden, der altså selv mødte op på Station City, er blevet kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Årsagen til knivstikkeriet kender politiet endnu ikke.

Til bt.dk siger Jensens Bøfhus’ pressechef, Jens Arnborg:

- Da politiet kommer til stedet, bliver der lukket for nye gæster på restauranten. På det tidspunkt sad der gæster ved cirka 12 borde. De spiste alle færdig i god ro og orden, mens de blev afhørt af politiet, fortæller pressechefen.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08