Det var to meget tydeligt bevægede politichefer, der onsdag eftermiddag holdt pressemøde om den 43-årige betjent, der er afgået ved døden onsdag.

Ved pressemødet, der fandt sted ved politigården i Albertslund, hvor den fatale skudepisode desuden skete tirsdag morgen, satte de to politimænd ord på tragedien.

»Det, der bare ikke må ske, er sket. Vi har mistet en rigtig god kollega. Alle vores tanker går til J. (navn fjernet, red.) vores kollegas børn og familie. Vi er alle dybt berørte over sagen hos Københavns Vestegns Politi,« sagde politidirektør ved Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen.

»Kollegaerne er frygtelig kede af det. Og det er der ikke noget at sige til,« uddybede han.

Politichef ved Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen. ARKIVFOTO.
Politichef ved Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen. ARKIVFOTO. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Det var en kort pressebriefing om sagen, hvor Kim Christiansen sammen med en kollega sagde nogle få ord.

Her fortalte de også, at den afdøde kollega var en meget vellidt og dygtig politimand.

»Det var en meget dygtig og anerkendt kollega, vi har med at gøre her. I hundeafdelinger var han et meget kendt navn. En dygtig og god kollega, vi har måttet tage afsked med. Og alle på Vestegnen er berørte,« sagde Kim Christiansen.

Det kom også frem, at politiet løbende har været i tæt kontakt med 43-åriges familie - også mens han var på Rigshospitalet.

Københavns Vestegns Politi bad efterfølgende pressen om ro onsdag aften.

»Vi vil gerne bruge aftenen til at have fred og tale om, det, der er sket. Så vil vi gerne vende tilbage og besvare de spørgsmål, der måtte være, de kommende dage. Vi sætter os sammen og prøver at få styr på det her, og så møder vi på arbejde igen lige om lidt,« sagde Kim Christiansen.

Blomster og hilsner ved politistationen i Albertslund, hvor den dræbte betjent arbejdede.
Blomster og hilsner ved politistationen i Albertslund, hvor den dræbte betjent arbejdede. Foto: Ida Guldbæk
Vis mere

Blomster og hilsner ved politistationen i Albertslund, hvor den dræbte betjent arbejdede.
Blomster og hilsner ved politistationen i Albertslund, hvor den dræbte betjent arbejdede. Foto: Ida Guldbæk
Vis mere