Den tidligere Tryg-direktør Stine Bosse kender alt for godt det liv, statsminister Birgitte Nyborgs lever i tv-serien Borgen. Særligt det at blive målt som kvinde og ikke som leder, som Nyborg blev det i søndagens sæsonafslutning af dramaserien.
Rammer den plet?
- Ja. Jeg lægger mig fladt ned i beundring. Det rammer så præcist det, som jeg selv har oplevet. Det virker meget stærkt.
Hvad ærgrer dig?
- I forrige afsnit blev jeg irriteret over, at det så ud, som om at Birgitte Nyborg var den skyldige i sin datters angst og problemer. I aftes sagde psykologen heldigvis det modsatte. Ellers havde det simpelthen været for stereotypt.
Hvad rører dig?
- Hele psykologien bag de valg, Birgitte Nyborg træffer. De kampe, hun må tage. Det at blive set op til og feteret, men også den ensomhed, der følger med er så ærligt skildret og så genkendelige fra mit eget liv. For der er ingen at spørge, når man når derop, hvor hun er. Så skal man kunne det hele selv.
Hvad genkender du ellers?
- Samspillet mellem Birgitte Nyborg og hendes gamle mentor Bent Sejrø – en, der kan give både ros og ris. Sådan en har jeg også fra Tryg-tiden!
Er der noget, Adam Price som manuskriptforfatter ikke har haft fantasi til at forestille sig, men som faktisk finder sted i virkeligheden?
- Som kvinde på vej mod en toppost kan man blive udsat for at blive beskyldt for at ligge i med nogen. Den spekulation har han gudskelov ladet ligge, men det findes derude.
I afsnittet skal Birgitte Nyborg forholde sig at være kvinde, mor og leder af landet på samme tid. Hvad synes du om diskussionen?
- Jamen, sådan er virkeligheden. Og det er hamrende irriterende, at det, at det, at man er kvinde, overskygger alt. Birgitte Nyborg forsøger at lade være med at forholde sig til spørgsmålet. Men det duer heller ikke, for så bliver historien blot, at hun IKKE vil forholde sig til det. Jeg forsøgte det samme i sin tid – at tie stille, men det gik ikke. Jeg har i stedet accepteret, at vi lever i en tid, hvor kvinder på topposter er særegne.
Hvordan oplevede du det?
- På et tidspunkt skulle jeg til Finland sammen med ’min Bent Sejrø’, Troels, for at fremlægge et kvartalsregnskab. I flyet sagde jeg til ham, gud, hvor bliver det dejligt ikke at skulle tale om madpakker og hundeluftning. Da regnskabet så var fremlagt, blev der stillet to spørgsmål til det, jeg havde sagt, og så blev jeg ellers spurgt, hvordan det var at være en toperhvervsperson og mor. Jeg kunne være sprunget ud af vinduet! Til gengæld så fik det regnskab forsiderne næste dag, og det skal man også huske: Man får langt mere opmærksomhed end sine mandlige kolleger.
Birgitte Nyborg lider ofte under sin dårlige samvittighed. Genkender du den?
- Lad mig sige det sådan: Jeg bliver mindet om mine dilemmaer. På et tidspunkt havde vi en alvorlig ulykke herhjemme (kæresten til Stines Bosses datter dør ved en tragisk ulykke i 2003), hvor min datter var ked af det. Dér overvejede jeg meget, om jeg skulle fortsætte karrieren eller ej. Efter dybe overvejelser valgte jeg at arbejde.
Hvordan reagerer dine døtre på serien?
- De genkender ligesom mig mange oplevelser fra deres liv. De har også prøvet, at deres mor under et skolearrangement lige pludselig måtte løbe til telefonen for passe sit arbejde. Og vi har da også fældet en tåre over det, fordi det er så rammende. Men i sammenhæng får de heldigvis også sagt, at de synes, jeg har været en god mor.
