Stjernernes lesbiske lir ved MTV Movie Awards var Bullocks idé.

Fotoet af Sandra Bullock, der giver kollegaen Scarlett Johansson en tungeslasker ved weekendens MTV Movie Awards er gået verden rundt. For væk var den forsmåede Frau Bullock, der har holdt lav profil siden afsløringen af (eks)manden Jesse James affære med blækklatten Michelle Bombshell McGee. I stedet viste den 45-årige stjerne, at glimtet var tilbage i de brune øjne. Og med et fast greb om 25-årige Scar-Jo, at appetitten på livet var intakt. Det kække kys var ifølge flere kilder Scarlett Johanssons idé, men nu afslører NY Daily News, at Bullock tog initiativet til det omtalte lebbe-lir. - Det var meningen, at Scarlett Johansson skulle overrække en anden pris sammen med Zac Efron, men da Sandy hørte, at Scarlett ville være der, rakte hun ud efter hende. Det var planlagt på forhånd, og et kys som producenterne vidste ville komme, og det var ’camp’ Sandras idé, siger en kilde til avisen. Sidst Bullock var fremme med kyssetøjet overfor en kvinde, var da hun gav skuespillerinden Meryl Streep et inderligt kys ved Critics Choice Awards i januar.