Måske husker du hende som kanindræbende femme fatal i 'Farligt begær'. Som heksen Cruella de Ville i '101 Dalmatinere' eller som selvopofrende forfatterhustru i 'The Wife.'

Glenn Close har mange ansigter, og gennem sin lange karriere har superstjernen vist mange sider af sit talent.

Nu viser hun dog en helt ny side af sig selv.

På Instagram-profilen 'The Real Glenn Close' deler den 77-årige skuespillerinde ofte billeder af sig selv, som hun ser ud både foran og bagved kameraet. På job og privat. Og både med og uden makeup og gallaoutfit. 

Ofte er det fotos uden filter og uden makeup. 

De seneste billeder af Glenn Close har dog fået hendes mange fans til at spærre øjnene op. 

Her ses hun med blå mærker, uglet hår og skæve grimasser på en række selfies. 

'Jeg tror, det her bliver en meget god dag. (Ignorer de blå mærker. Jeg fik fikset en lille brist i næsen). Jeg føler mig smuk, som altid,« skriver hun.

Et af de seneste officielle billeder af Glenn Close fra februar 2024. 
Et af de seneste officielle billeder af Glenn Close fra februar 2024.  Foto: Arkivfoto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Opslaget har fået over 76.000 likes og masser af kommentarer. 

Flere følgere hylder Close for at være smuk og sjov. 

Glenn Close har medvirket i et væld af film. Blandt andet 'Farligt begær' fra 1987, hvor hun spillede overfor Michael Douglas. 

Otte gange er hun blevet nomineret til en Oscar, men hun har endnu ikke vundet den eftertragtede statuette. 

Ingen anden kvindelig skuespiller har fået så mange nomineringer uden at nå til tops.