Nina Rosén fik et chok, da hun som altid kaldte på sine fire heste tirsdag morgen.

Tre af hestene kom glædeligt galoperende, men én blev væk. Nina Rosén, der ejer Søgård Islandsheste i Sevel, måtte derfor gå ned til hesten, og der mødte hende et decideret ubehageligt syn.

Hesten blødte nemlig. Kraftigt. Fra et lille skudhul i siden på den sagesløse hest:

»Den fjerde kommer ikke. Hun står ved et læhus. Jeg kan se, at der løber blod ud af siden på hende. Vi får hende op til stalden, og vi tilkalder dyrelægen. De kommer, og vi kan se at den er gal. Vi læsser hende og kører ned til Als Dyrehospital,« siger Nina Rosén til BT.

Her ses skudsåret på Nina Roséns islænderhest Spíra.
Her ses skudsåret på Nina Roséns islænderhest Spíra. Foto: Privatfoto: Nina Rosén
Vis mere

Her ved Nina Rosén allerede godt, hvad klokken er slået:

»Jeg kan godt fornemme, hvilken vej det vil gå, da den bliver kørt til dyrehospitalet, hvor hun bliver røntgenfotograferet. De bliver nødt til at åbne hende, og vi kører hjem. Og så går der ikke lang tid før, at de ringer og fortæller, at de ikke kunne redde Spíra, som hesten hed,« fortæller Nina Rosén.

Islænderhesten nåede kun at leve i tre år. Hun er højst sandsynligt blevet ramt af en jæger, der mellem 5.00-8.30 tirsdag morgen tog hul på de første timer af bukkesæsonen.

Et vådeskud er ikke forsætligt, og derfor er ejeren til den omkomne hest heller ikke vred - hun er bare ked af det, for hun har mistet en elsket hest. Hun har dog en bøn:

»Jeg har da været rigtig ked af det de her dage, men jeg er ikke sur. Jeg har bare en bøn: Man skal simpelthen vide, hvor ens kugler ryger hen, når man er jæger,« siger Nina Rosén.

Lige nu sørger hun bare over tabet af en elsket hest, som desværre nåede at lide op ad eftermiddagen.

Her står Spíra, før hun blev skudt af en jæger.
Her står Spíra, før hun blev skudt af en jæger.
Vis mere