Jesper Nøddesbo ryger tilbage i Ulrik Wilbeks VM-varme i stedet for Mads Mensah Larsen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det sker, efter at Jesper Nøddesbo hurtigere end ventet er blevet fit igen, efter en fodskade sendte ham ud af VM før ottendedelsfinalen mod Tunesien.

- Nøddesbos fodskade er ikke længere en hindring for, at han kan spille, og han har fint bestået de tests, vi har kørt med ham, forklarer Ulrik Wilbek.

Byttet med Nøddesb og Mensah var Wilbeks sidste mulighed for at skifte ud i truppen, og han understreger derfor, at han føler sig sikker på, at Barcelona-spilleren vil kunne være med hele vejen til en eventuel finale.

- Vi har ikke villet turde tage chancer med, at Nøddesbo måske kun kunne spille en eller halvanden kamp, og jeg føler, at vi nu har vished for, at han vil være fit til at spille de tre kampe, vi i heldigste fald vil skulle spille her i Barcelona, siger landstræneren.

Ulrik Wilbek forklarer samtidig, at fravalget af Mads Larsen ikke sker, fordi Aalborg-spilleren har leveret en dårlig præstation ved VM.

- Der er på ingen måde tale om, at Mads har spillet sig af holdet. Tværtimod har vi været ovenud tilfreds med hans indsats – primært i forsvaret. Men når vi nu står i disse knald eller fald-situationer, har vi skønnet, at vi helt naturligt skal bruge den enorme rutine, Jesper Nøddesbo kan tilføre, siger han.