Flensburg-Handewitt måtte kæmpe hårdt for en smal sejr over undertippede Vardar Skopje, som mandag aften var på besøg i det tyske i Champions Leagues kvartfinaler.

Danskerklubben fik med hiv og sving besejret makedonerne med 24-22 i en kamp, hvor de tyske favoritter ikke kunne få tingene til at køre. Dermed er alt åbent før returkampen i Skopje, hvor Vardar normalt er en meget vanskelig størrelse.

Målmand Søren Rasmussen kan med ro i sindet sige, at han har store aktier i Flensburgs sejr, for i en anden halvleg, hvor Flensburgs markspillere på ingen måde imponerede, var det den danske keeper, som med mange flotte redninger sørgede for at Flensburg til sidst kunne trække sejren i land.

Anders Eggert blev topscorer for Flensburg-Handewitt med seks scoringer, mens Lasse Svan Hansen fulgte lige efter med fem fuldtræffere.