Det er mange år siden, at den københavnske traditionsklub Frem har mødt ærkerivalerne fra Brøndby IF i en betydningsfuld kamp. Men onsdag aften sker den sjældne hændelse igen - i DBU Pokalen.
Blandt tilskuerne i Valby Idrætspark mellem holdene fra 2. division og Superligaen vil være eks-landsholdsspilleren Søren Colding, der nåede at spille 38 førsteholdskampe i Frem inden han i 1993 skiftede til Brøndby.
Hvad husker du Frem for?
»Både min far og onkel spillede i klubben, hvor min morfar har været træner. Så i min barndom har jeg tilbragt mange timer i Frem og set klub-
ikoner som Per Wind og Ole Mørk i aktion på banen. Jeg mindes tiden med stor glæde. Og da jeg selv (i 1991, red.) kom på førsteholdet, var det kæmpestort for mig. Mine tre sæsoner på Frems førstehold var et skridt på vejen til det, jeg senere opnåede i min tid som fodboldspiller.«
Hvorfor skiftede du fra Frem til Brøndby?
»BIF var jo dansk fodbolds ubetinget største klub dengang. Så skulle mine ambitioner som fodboldspiller opfyldes, lå de bedste muligheder her. Baggrunden for skiftet var trist. Frem rykkede ned i 1993, hvorefter spillere som Dan Eggen og Thomas Thøgersen fortsatte i Brøndby. Jeg var imidlertid stadig på kontrakt, så jeg blev. Men i løbet af efteråret gik Frem konkurs. Skulle jeg have udbetalt penge fra Lønmodtagernes Garantifond, måtte jeg ikke udføre erhverv. Det er svært at gøre sig til overfor andre klubber, hvis man vil et andet sted hen. Derfor spillede jeg videre uden at modtage løn de sidste par måneder af sæsonen.«
Hvor mange penge gik du glip af?
»Det var ikke mange. Jeg havde heldigvis et par forældre, der bakkede mig godt op.«
Hvordan var det så i Brøndby?
»Det var jo en storklub. Forholdene var meget professionelle. Men da jeg begyndte i klubben, var jeg i lære på Gyldendal (bogforlag, red.). Uddannelsen ville jeg gerne gøre færdig, så jeg fik en kontrakt på et halvt år, trænede på andetholdet sammen med blandt andre Per Nielsen og Allan Ravn og måtte ad den vej vise, at jeg var god nok. Jeg havde i samme periode også muligheden for at tage med Ole Mørk til Herfølge. Men jeg følte, at Brøndby var det rigtige sted for mig.«
Hvem holder du med?
»Ha, ha. Det er jeg det seneste stykke tid blevet spurgt flere gange om. Det er jo sjældent, at man kan se en kamp og så være glad, uanset hvem vinderen er. Men når det er sagt, vil jeg gerne have, at pokaltrofæet ender i Valby eller på Vestegnen. På den længere bane tror jeg dog, at der er størst chance for, at Brøndby stryger til tops i turneringen. Så derfor vil jeg gerne have, at Brøndby vinder.«
Hvilken kamp mellem Frem og Brøndby husker du bedst?
»I forsommeren 1992 er Valby Stadion fyldt til randen med forventningsfulde tilskuere. I mange år har Frem ikke vundet en medalje. Men med sejr over Brøndby er jeg med til at vinde bronze (Frem vandt kampen 3-1, red.). Det var fantastisk. Få uger senere var en masse spillere fra Brøndbys hold jo med til at blive europamestre. Den oplevelse gav mig tro på, at jeg på et tidspunkt også kunne komme på landsholdet.«
