José Mourinho er lørdag i Milano for at se Inter spille, men det er ikke et hold, han foreløbig skal træne.
José Mourinho er lørdag i Milano for at se Inter spille, men det er ikke et hold, han foreløbig skal træne. Foto: ANDY RAIN

Det ligner efterhånden kun et spørgsmål om kort tid, før Manchester United giver manager Louis van Gaal sparket, og det kunne meget vel være med den arbejdsløse José Mourinho som afløser.

Rygterne har i flere uger gået på, at Manchester United og José Mourinho er tæt på at lave en aftale, men indtil nu er det ikke lykkedes at få håndfaste beviser på, at der er noget om snakken.

Lørdag er José Mourinho blevet spottet i Italien, hvor han denne aften skal overvære sit gamle hold Inter spille kamp mod Sampdoria, og i den forbindelse har han givet et interview til blandt andre football-italia.net, der spørger ham ind til spekulationerne om et fremtidigt job på Old Trafford. Og portugiseren svarer lettere kryptisk. Eller i vanlig Mourinho-stil om man vil.

FBL-GER-BUNDESLIGA-BERLIN-DORTMUND11111

»Om jeg taler med Manchester United? Jeg taler med jer. Jeg har ikke talt med jer længe, og det virkede kun rigtigt at stoppe op og sludre lidt med jer,« siger José Mourinho lørdag morgen i Linate-lufthavnen i Milano.

»Jeg vil gerne slappe af og ikke kommentere de her ting. Jeg søger ikke efter en klub, jeg afventer et opkald. Det er logisk. Men nu har jeg mulighed for at gøre ting, jeg ikke har kunnet før på grund af tidsnød,« tilføjer José Mourinho og giver samtidig et svar på, hvorfor han besøger Inter, som han tidligere har fejret store triumfer med.

»Jeg skal ikke træne Inter i næste sæson, og det har de heller ikke bedt mig om. Måske i fremtiden, hvorfor ikke? Jeg har allerede prøvet at vende tilbage til Chelsea, hvor jeg tidligere havde været,« forklarer José Mourinho.

Inter, der bliver trænet af Roberto Mancini, ligger før lørdagens kamp mod Sampdoria på en femteplads i Serie A.

 

SMS

Hitter på Facebook