Juventus har meddelt Athletic Bilbao, at man agter at tage kontakt til Fernando Llorente. Det skriver basker-klubben på sin hjemmeside

Fernando Llorente kan meget vel være fortid i Athletic Bilbao til sommer, når hans kontrakt udløber. Den spanske angriber har været eftertragtet gennem længere tid, og nu meddeler klubben fra Baskerlandet, at Juventus planlægger at forhandle med spilleren.

Athletic Bilbao skriver på sin hjemmeside, at Juventus har informeret klubben om, at man vil tage kontakt til Fernando Llorente med henblik på at skrive kontrakt med ham.

Fernando Llorente kan skifte klub gratis til sommer, men hvis Juventus vil have ham allerede i dette transfervindue, så skal han købes fri fra sin kontrakt med Athletic Bilbao.

Juventus er blevet meldt interesserede i Fernando Llorente lige siden i sommer, hvor han afsluttede en fornem sæson for Athletic Bilbao.

tipsbladet.dk