*Efter atomkatastrofen på det japanske Fukushima-kraftværk enedes EU-landene om for en sikkerheds skyld at gennemføre en stresstest af alle landenes 150 atomreaktorer.

*Formålet er at teste, i hvor høj grad a-kraftværkerne kan modstå ekstreme forhold som jordskælv, oversvømmelse, strømsvigt og nedkøling.

*Sidste frist for indlevering af data til de nationale reaktorsikkerhedsmyndigheder og offentliggørelse af resultaterne er på mandag.

*I de lande, hvor de nationale myndigheder er mest uafhængige af kraftværksejerne, er de gennemførte test mest grundige såsom i Frankrig.

*I Tjekkiet, Sverige og England har sikkerhedsmyndighederne ikke offentliggjort vigtig information om de gennemførte stresstests.

*Tjekkiet har desuden afleveret en lille rapport på kun syv sider i alt for landets seks reaktorer, mens Slovenien har afleveret 177 sider om deres ene reaktor.

*9. december offentliggør EU-Kommissionen en rapport for EUs stats- og regeringsledere på baggrund af de indleverede data fra de enkelte medlemslande.

/ritzau/