Den kendte entertainer, skuespiller og pianist Simon Rosenbaum blev onsdag begravet fra kapellet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads på Vestre Kirkegård i København.

I overensstemmelse med jødisk tradition var kisten dækket af et sort klæde og oven på kisten lå der buketter fra Dansk Solistforbund, som Simon Rosenbaum var formand for i næsten 25 år, og fra foreningen Danske Revy-venner.

Ved den jødiske ceremoni i kapellet holdt forhenværende overrabbiner Bent Melchior en varm og humoristisk tale for de omkring 120 fremmødte, hvor han kaldte Simon Rosenbaum en legende og roste ham for hans humanistiske livssyn.

Ved den jødiske ceremoni i kapellet holdt forhenværende overrabbiner Bent Melchior en varm og humoristisk tale for de omkring 120 fremmødte.
Ved den jødiske ceremoni i kapellet holdt forhenværende overrabbiner Bent Melchior en varm og humoristisk tale for de omkring 120 fremmødte. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Når et menneske dør i en alder af 89 år er det ingen tragedie, men det er stadig trist,« sagde Bent Melchior, der lavede sjov med Simon Rosenbaums engagement i Dansk Solistforbund.

»Jeg har altid syntes, det var paradoksalt, når solister, der jo helst vil optræde alene, stifter en forening,« sagde han, og fik de fremmødte til at grine.

Bent Melchior fortalte, at Simon Rosenbaum uddannede sig inden for handel, men den slagne vej, der var lagt for ham, passede ikke hans kunstneriske sjæl.

»Han var for meget en original og for produktiv. Nye generationer kan måske ikke sætte sig ind i hans udgangspunkt. Men han brød rammerne, og valgte en anden og langt mere usikker vej. Det var der ikke mange der gjorde den gang. Han havde forpligtigelse, og skulle forsørge hustru og børn, og alligevel valgte han det, han brændte for. Langsomt kæmpede han sig frem og blev et navn. Han var fuldkommen autodidakt inden for musik og skuespil,« sagde Bent Melchior.

Siden har han hjulpet mange andre kunstnere frem.

»Han var en talentspejder. Han var god til at finde talenter, der havde brug for at afprøve talentet i trygge rammer.«

Simon Rosenbaum døde søndag på Bispebjerg Hospital efter kort tids sygdom. Den aktive og livsglade entertainer var trods sin høje alder ikke gået på pension. Helt indtil kort før sin død optrådte Simon Rosenbaum stadig. Blandt andet med sine døtre Pia og Ina-Miriam Rosenbaum.

Hans sidste one-man show hed ‘Hold kæft - lever du endnu’, som han optrådte med i december 2014.

»Men,« sagde Bent Melchior, »du lever i menneskers hjerter. Kan vi se en tolder uden at tænke 12 flasker whisky,« sluttede Bent Melchior med henvisning til sangen fra 1968, om manden, der bliver taget i tolden med 12 flasker whisky for meget i bagagen, og som drikker det meste frem for at hælde de dyre dråber ud i vasken.

Blandt de mange fremmødte ved begravelsespladsen var skuespilleren Henning Jensen, som kendte Simon Rosenbaum privat.

»Han var en ildsjæl. Hans hjerne kørte døgnet rundt med nye numre og projekter,« sagde Henning Jensen, der var mødt op til begravelsen med sin hustru, skuespilleren Solbjørg Højfeldt. 
»Han var en ildsjæl. Hans hjerne kørte døgnet rundt med nye numre og projekter,« sagde Henning Jensen, der var mødt op til begravelsen med sin hustru, skuespilleren Solbjørg Højfeldt.  Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

»Han var en ildsjæl. Hans hjerne kørte døgnet rundt med nye numre og projekter,« sagde Henning Jensen, der var mødt op til begravelsen med sin hustru, skuespilleren Solbjørg Højfeldt.

»Han var billedet på, at hvis man ville noget og brænder for det, så kan man også gøre det. Han var et stort og stærkt menneske,« sagde han.