Det er sjældent, at man tjener penge på at gå på shopping. Men en lottospiller er blevet to millioner kroner rigere, efter at have købt en lottokupon i Magasin på Kongens Nytorv i København.

Det oplyser Danske Spil, der torsdag endnu ikke har hørt fra vinderen.

Det er anden gang inden for en uge, at en spiller vinder den såkaldte Joker-trækning. Også lørdag vandt en spiller på Frederiksberg puljen, der lød på 50 millioner kroner.

Danske Spil mangler stadig også at høre fra lørdagens vinder.