I tv-dokumentaren ’Adoptionens pris’, der blev sendt mandag aften i TV2, skildres det, hvordan den i dag niårige pige og hendes lillebror Roba for fire år siden kom til Danmark fra Etiopien. Deres biologiske forældre har hiv og blev dengang overtalt til at bortadoptere deres to yngste børn til det barnløse par Henriette og Gert.
Men adoptionen bliver langtfra den drøm om en stor og glad familie, som det danske par så inderligt har ønsket.
Børnene savner deres biologiske forældre, og især Masho har svært ved at falde til. Familien får derfor tilbudt en aflastningsfamilie, senere kommer Masho hos en plejefamilie, og for halvandet år siden valgte adoptivforældrene at få hende anbragt på børnehjem.
Får den hjælp hun har brug for
- Den kamp, vi har kæmpet, har ført hertil. Det var ikke det, vi havde håbet. Vi havde håbet, at vi havde boet under samme tag. Men Masho får den professionelle hjælp, som hun har brug for. Og det er lige nu det vigtigste, siger hendes adoptivfar Gert til BT.Han fortæller, at der er gode rammer omkring hende. Hjemmet har tilknyttet en skole, som hun er glad for. Og hun virker tryg hos de ansatte og pædagogerne.
- Vores datter har det godt, der hvor hun er lige nu. Der sker en udvikling med hende, hver gang vi ser hende, og når vi er sammen med hende.
Det er stadig ikke nogen lykkelig situation. Vi havde håbet, at hun i dag ville bo hjemme hos os, så vi kunne være en familie på fire, lyder det fra adoptivmoderen Henriette.
Hun fortæller, at hun søndag besøgte Masho, og de havde en god mor-datterdag sammen.
Mor-datter-dag
- Vi havde nogle dejlige timer, hvor vi hyggede os. Hun fik neglelak på, vi lavede fodbad, og hun blev smurt ind i creme. Og det er kun mig, der må det. Der er ingen andre på jorden, der ifølge hende, kan gøre det lige så godt som mig. Det er klart, sådan er det at være mor, siger Henriette og fortsætter:- Vi drak te, og hun fik sine adventsgaver, så jeg kunne drille hende lidt med, hvornår hun måtte åbne hvilke gaver. Det er vigtigt at huske på, at hun er en del af os, selv om hun ikke bor hjemme lige nu, siger hun.
Adoptivforældrene ser Masho hver 14. dag og i højtiderne. Enten på børnehjemmet eller hjemme i parcelhuset i Holbæk. De fortæller, at selv om de føler, det går fremad, og selv om Masho ofte giver udtryk for, at hun savner Gert og Henriette og ikke mindst lillebroderen Roba, er der ingen planer om, hvornår hun igen skal hjem og bo. Eller om hun skal hjem.
- Vi prøver at være så meget i nuet lige nu og følge Masho på sidelinjen og sammen med hende. Så ser vi, hvad der sker, siger Gert. Men de er ikke i tvivl om, at Masho hører til deres familie.
- Masho hørte til i Etiopien. Nu hører hun til i Danmark, og hun hører til hos os. Også selv om det betyder, at hun i dag er anbragt, siger Henriette.
Den største taber
Instruktøren bag dokumentaren, Katrine W. Kjær, har fulgt Masho i næsten fem år. Hun har været vidne til, hvordan den lille pige er blevet kastet rundt i systemet, og hun er ikke i tvivl om, at Masho er den største taber i hele sagen.Men hun er usikker på, hvordan der bliver skabt den bedst mulige fremtid for pigen.
- Jeg aner det ikke. Men jeg håber virkelig, at der er nogle kompetente mennesker, der vil gøre det til deres fornemmeste opgave at sørge for, at der bliver fundet den bedste løsning for hende. Det har hun virkelig fortjent, siger hun.
BÅDE VENSTRE OG DF MENER AT MASHO BØR SENDES HJEM TIL SINE RIGTIGE FORÆLDRE. ER DU ENIG? DELTAG I DEBATTEN PÅ BT.DK HER ELLER PÅ FACEBOOK HER
