Lange ærmer og lange bukser i 32 graders varme. Sådan lød kravet fra Triumph, hvis 26-årige Lene Hansen ville beholde sit job i en undertøjsbutik i Esbjerg.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Problemet var, at den 26-årige model, der til daglig stod som salgsassistent i butikken, havde for mange tatoveringer, og det fandt koncernen sig ikke i.

SE BILLEDERNE AF LENE HANSENS TATOVERINGER I BILLEDGALLERIET TIL HØJRE (ELLER KLIK HER).

Hvis hun ville beholde sit job, måtte hun derfor skrive under på en kontrakt om, at hun ville være fuldt tildækket - også i sommermånederne, hvor de bagte under de varme spots.

- Jeg fik en uges betænkningstid, men jeg valgte at sige nej. Jeg vil gerne dække mine arme og ben til om vinteren, men jeg kan altså ikke stå i en 32 grader varm butik med lang trøje og lange bukser, siger Lene Hansen til bt.dk.

Nægter at lugte af sved

Så selv om Triumph ville skåne kunderne for tatoveringerne, mente Lene Hansen, at det var vigtigere at skåne dem for svedlugten.

- Det er da en enormt dårlig service, at jeg skal stå med kvinderne inde i prøverummet og lugte af sved og se usoigneret ud, mens jeg skal hjælpe dem. Det kan man da ikke byde nogen, siger Lene Hansen.

Sygemeldt med stress
Den 26-årige mor, der lige var vendt tilbage til jobbet efter barsel, blev fyret med tre måneders varsel.

Men gennem de næste par uger blev stemningen i butikken hele tiden værre, og det endte derfor med en sygemelding med stress.

- Jeg var ked af det og frustreret hele tiden. Det går jo også udover min familie derhjemme, siger Lene Hansen.

Spurgte arbejdsgiver om lov
Tatoveringerne har aldrig tidligere været et problem. Den tidligere ejer af undertøjsbutikken Coco, der blev overtaget af Triumph under Lene Hansens barsel, var altid med på råd, før Lene fik lavet sine tatoveringer.

SE BILLEDERNE AF LENE HANSENS TATOVERINGER I BILLEDGALLERIET TIL HØJRE (ELLER KLIK HER).

- Jeg har altid spurgt min tidligere arbejdsgiver, om det var ok, at jeg fik lavet tatoveringerne, før jeg gjorde det. Det har aldrig været noget problem før, og jeg har aldrig oplevet negative reaktioner, siger hun.

Triumph tilbyder gerne Lene job
Hos Triumph beklager man sagen, men understreger, at de er en konceptbutik med en vis kundeskare.

- Vi er rigtig kede af det, og vi vil herne tilbyde Lene et job på et lager, men det ville være at gøre grin med hende. Hun er en rigtig dygtig sælger og smadder sød, men det er jo ikke en lille sommerfugl, hun har på armen. Hendes tatoveringer passer ikke ind i vores konceptbutikker, siger HR Manager i Triumph Anette Ørsted til bt.dk.

Tatoveringer er normalt
Hos fagforeningen HK Handel har man tidligere mødt mange sager om beklædningsregler og kropsudsmykning hos der medlemmer. Det er ifølge loven i orden, at butikkerne har et krav om beklædning blandt medarbejderne, men i fremtiden vil problemer med tatoveringer og piercinger nok ikke være et stort problem.

- Det bliver jo mere og mere acceptabelt og normal, at folk har tatoveringer, så på et tidspunkt vil det nok ikke være et problem længere, siger formand for HK Handel Jørgen Hoppe.

Ind til da siger reglerne dog, at man må følge virksomhedens regler.

- Det er et servicefag, hvor man må klæde sig som de kunder, man omgås. Men det er vigtigt, at butikken gør den slags regler klart, når man bliver ansat, siger Jørgen Hoppe.

Tal med medarbejderne
Hvis man lige som i Lene Hansens tilfælde overtager en butik, overtager man ligeledes medarbejderne, og her må man altså derfor finde et tilfredsstillende forlig for begge parter, mener formanden for HK Handel.

- Det kræver en forhandling, og det kræver, at man finder en løsning, som dur for begge parter.

Ialt har Lene Hansen otte tatoveringer, men det er kun nogle af dem, der er synlige. Hun arbejder desuden som model for et amerikansk modelbureau.

SE BILLEDERNE AF LENE HANSENS TATOVERINGER I BILLEDGALLERIET TIL HØJRE (ELLER KLIK HER).