Slut med kontanthjælp, nu vil kommunen have amerikanske Floyd Adams på integrationsydelse
Floyd Adams fra Lyngby og hans kone Charlotte Roel fik noget af et chok, da de forleden åbnede et brev fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
»Ifølge vores oplysninger fra folkeregistret er du amerikansk statsborger og ikke omfattet af EU-retten til fri bevægelighed på arbejdsmarkedet. Vi påtænker derfor, at du fra 1. juli skal overgå til at modtage integrationsydelse på brutto 8.411 kr. pr. måned,« stod der i brevet.
I dag modtager han kontanthjælp, men kommunen vil altså have ham på den lavere integrationsydelse.
»De behandler mig som om, jeg er en asylansøger, der lige er ankommet til landet, selv om jeg samlet har boet 15 år i Danmark. Jeg er rystet. Det er urimeligt og nedværdigende,« siger Floyd Adams, der er producer, lydtekniker og musiker.
Han blev dansk gift med Charlotte Roel for 26 år siden. Sammen har de to børn på 15 og 18, der går i dansk skole og har danske pas.
Taler flydende dansk
Efter de blev gift i 1990 boede de 12 år i Danmark, og flyttede derefter til London i 11 år pga. Floyd Adams’ arbejde.
I 2013 flyttede de tilbage til Danmark og bosatte sig i Lyngby.
I den forbindelse fik Floyd Adams et papir fra Udlændingestyrelsen, hvor der stod, at han har »ret til ophold i Danmark efter EU-retten som ægtefælle til en dansk statsborger, og er omfattet af EU-reglerne som økonomisk aktiv i et andet EU-land«.
Floyd Adams har talt flydende dansk i årevis og har taget en dansk erhvervsskoleuddannelse på Niels Brocks Handelshøjskole.
Alligevel mener Lyngby-Taarbæk Kommune, at han skal bestå et danskkursus 2 for at få et tilskud på 1.500 kr.
Hvis Floyd Adams overgår fra kontanthjælp til integrationsydelse, vil familien, der bor i en fireværelses lejlighed i Lyngby miste 6.500 kr. om måneden og reelt stå på gaden med to teenagebørn. I forvejen er de hårdt spændt for, efter at Floyd Adams’ job blev sparet væk for ni måneder siden. Charlotte Roel studerer teologi på Københavns Universitet og får SU.
Modstridende breve
»Hvis de gør alvor af truslen, kan vi simpelthen ikke betale huslejen. Og så bliver vi måske et større problem for kommunen. Under alle omstændigheder virker det ikke som om, kommunen selv har styr på EU-reglerne. For brevet fra Udlændingestyrelsen er jo i stik modstrid med brevet fra kommunen,« siger Charlotte Roel.
Integrationsydelsen blev vedtaget af et splittet folketing i august sidste år. Reglerne betyder, at arbejdsløse personer skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år for at få kontanthjælp. Integrationsydelsen er lavere end kontanthjælp og skal gives til personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år. Formålet er at få færre flygtninge til Danmark,
»Jeg vil bare gerne have kontanthjælp, indtil jeg finder et arbejde. Jeg er fra en familie af iværksættere og det er meget mod min vilje at gå ledig. Jeg har været uheldig ved at miste mit job pga. besparelser. Jeg var ellers kun fire måneder fra at kunne hæve dagpenge. Både min kone og jeg er så bekymrede, at vi har mavesmerter og har svært ved at sove om natten,« siger Floyd Adams.
Professor ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher er ekspert i socialret. Hun siger, at mange mennesker ryger over på den lavere integrationsydelse.
Også danske statsborgere
»Det er et meget stort problem, og der er er også danske statsborgere, der kommer på integrationsydelse. Jeg taler med flere hver uge, der har det problem,« siger hun.
Hun understreger, at det er imod EU-retten, når kommunerne sætter borgere på den lavere integrationsydelse, fordi de har boet i et andet EU-land i nogle år.
»Som borger har man ret til at rejse frit. Hvis man forringer sine sociale rettigheder i Danmark ved at rejse ud, er det er en forhindring for den fri bevægelighed, og det er forbudt i EU.«
Den pågældende er amerikansk statsborger?
»Men han er gift med en dansker, så han er omfattet af den samme beskyttelse. Han har krav på det samme, som andre har i Danmark,« siger hun.
Loven siger, at alle, hvad enten de er danskere eller udlændinge, skal på integrationsydelse, hvis de ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år. Det strider ifølge Kirsten Ketscher også imod EU’s regler.
»Man må ikke kun anvende et mekanisk kriterium, som de syv ud af otte år er. Det er tilladt at lægge vægt på, om nogen har en tilknytning til Danmark, men man må ikke se bort fra reel tilknytning,« siger hun.
Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om sagen.
»Det træffes først afgørelse i sagen i næste uge af kommunens Center for Arbejdsmarked,« siger presseansvarlig Jacob Holm Hansen.
