Ny lov giver myndighederne ret til at gå ind i vores haver for at afsløre sort arbejde. Det er 237. gang, at politikerne vedtager en undtagelse fra Grundlovens §72, der skulle sikre boligens ukrænkelighed.
Forestil dig dette: Du har inviteret til grillfest i haven, og nogle naboer kigger forbi for at beundre den nybyggede carport. Men inden de når at smide bøffer på grillen og åbne en flaske vin, standses de af to medarbejdere fra Skat. De forlanger at få navn og CPR-nummer på dine forvirrede naboer og vil have at vide, om gæsterne har været med til at svinge værktøjet, da den nye carport blev rejst. Det skriver Berlingske.
Scenarier som dette kan blive virkelighed i Danmark, efter Folketinget for nylig vedtog en lov, der giver skattemyndighederne fri adgang til vores haver. Uden retskendelse og blot med en svag mistanke som grundlag. L170 hedder den, og formålet er, at myndighederne lige på stedet, hurtigt og effektivt skal kunne afsløre og slå ned på sort arbejde uden at skulle forbi en dommer først.
Den slags har borgerne ellers Grundlovens §72 til at beskytte sig imod. §72 er en af de grundlæggende frihedsrettigheder, der sikrer, at offentlige myndigheder »hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse« ikke bare kan brase ind i vores hjem eller læse vores breve efter forgodtbefindende.
Men det er en paragraf, som politikerne omgås mere og mere lemfældigt, viser en optælling, som den borgelig-liberale tænketank Cepos har foretaget: L170 skriver sig ind som nummer 237 i rækken af love og bekendtgørelser, der giver myndigheder mulighed for at omgå paragraffens formål via den særlige »kattelem« i loven.
- Grundlovens intention er, at krænkelser kræver retskendelse, med mindre der er særegne undtagelser. Men i praksis har man gjort undtagelsen til en hovedregel, siger chefjurist hos Cepos, Jacob Mchangama, til Berlingske.
Den nye lov mod sort arbejde er ifølge juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet endnu et bevis på, at hensynet til effektivitet har sejret over hensynet til borgernes retssikkerhed.
- I dag er det blevet helt almindeligt, at særmyndigheder kan gå ind på private områder uden retskendelse. Det handler om kontrol, men det går ud over retssikkerheden, siger han.
I praksis har de mange særlove så godt som udhulet paragraffen om boligens ukrænkelighed, vurderer de to jurister.
Enhedslisten var et af de partier, der stemte for den seneste undtagelse. Men det var efter lange og svære overvejelser, understreger retsordfører Pernille Skipper. Da Folketinget måneden forinden tillod kommunerne adgang til forældres hjem uden retskendelse, hvis der var løse mistanker om misrøgt, stemte partiet nej.
- Jeg er enig i, at det er et kæmpe problem, at der er så mange undtagelser. Hvis man kigger på de mange lovkomplekser, er der mange steder, man går over grænsen, siger Pernille Skipper.
- Vi skal være langt mere påpasselige, når vi lovgiver. Og så skal vi være bedre til at revidere og evaluere lovgivningen, når vi opdager, at vi er gået for langt i forhold til borgernes frihedsrettigheder. Det gør vi ikke i dag, siger hun.
Grundlovsordfører hos Socialdemokraterne, John Dyrby, mener ikke, at der er noget alarmerende i, at politikerne konsekvent laver undtagelser fra Grundlovens frihedsparagraf. I det praktiske politiske arbejde vil der nemlig hele tiden være hensyn og regler, der strider mod hinanden og må afvejes. Frihedsrettighederne er en hjørnesten i samfundet. Men det er pligten til at betale skat og overholdelse landets love også, siger han:
- Som udgangspunkt skal man have et helle i sit hjem, men det betyder jo ikke, at man her kan gøre alt muligt ulovligt eller skade andre. Verden har flyttet sig, siden Grundloven blev skrevet, og det afspejler lovgivningen.
Sagen viser ifølge Dyrby, at det er tid til at se på det samlede undtagelsessæt og spørge, om der er behov for en revidering af Grundloven.
- Personligt er jeg overbevist om, at der for alle undtagelser er et fornuftigt argument, siger han.
Det er chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama, ikke. Men han er enig i, at der er behov for at revidere Grundloven. Ikke for at lempe paragraffen, så den passer til politikernes praksis, men for at sikre frihedsrettighederne bedre.
I dag har borgerne nemlig ikke nogen reel mulighed for at klage, hvis de oplever, at deres ret er blevet krænket. Juridisk giver paragraffen politikerne lov til at vedtage lige så mange undtagelser, som de vil.
- I sidste ende er det altså op til politikernes samvittighed, om de vil respektere ånden i Grundloven. Som værn mod indgreb er paragraffen ikke meget værd, siger han.
BNB
