Foto: HANS JUERGEN WEGE

To danske firmaer tilbagekalder bukkehornsfrø- og spirer på grund af mistanke om VTEC-smitte.

Den farlige tarmbakterie VTEC får nu to danske firmaer til at tilbagekalde henholdsvis bukkehornspirer og bukkehornsfrø.

Det sker efter advarsler fra Fødevarestyrelsen og meldinger om, at egyptiske frø og spirer bærer VTEC-bakterien.

Det aarhusianske firma Biogan A/S tilbagekalder økologiske bukkerhornsfrø med udløbsdatoerne 5. oktober 2012, 21. februar 2013 og 16. april 2013.

Samtidig opfordres kunder til at kontakte Biogan, hvis man ligger inde med frøene.

Roskilde-firmaet Fausol A/S tilbakalder bukkehornsfrø, som er solgt som "Spirer, Asia-Mix" øjeblikkeligt.

Spirerne er markedsført under varenavnet Hornum. De skal enten destrueres eller returneres til Fausol. Firmaet oplyser, at der er en undersøgelse af frøene i gang. Tarmbakterien VTEC har koster 50 mennesker livet - primært i Tyskland.

I Danmark har 25 personer været smittet, og lige nu er en enkelt person indlagt med bakterien. /ritzau/

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook