Familien til den dræbte stewardesse Vera Vildmyren forlod retssalen, da anklager Anne Birgitte Stürup i dag begyndte at fremlægge beviserne mod hendes drabsmand Marian Clita.

Detaljerne om deres hustru og mors brutale død, kunne de godt undvære at få serveret på første hånd. Og der VAR i sandhed barske billeder at se.

Mens de gruopvækkende billeder af det blodindsmurte hotelværelse og Vera Vildmyrens maltrakterede lig blev vist i retten, forholdt den tiltalte Marian Clita sig i ro med et udtryk af inderlig ligegyldighed og ironisk distance til hele retssagen.

Han virkede hele vejen igennem voldsomt arrogant og indledte retsmødet her til morgen med at brokke sig højlydt over, at han ikke havde fået lov til at ryge. Denne scene lavede han blot to meter fra sit offers efterladte familie.

Den 42-årige stewardesse Vera Vildmyren tog et fly til København tidligt om morgnen den 1. marts og indlogerede sig på  om formiddagen. Den 2. marts skulle hun være stewardesse på et SAS-fly til Kina. Det kom hun aldrig.

Klokken cirka 20 anmeldte beboerne på værelset lige under Vera Vildmyrens, at de hørte kvindeskrig. Men ingen foretog sig yderligere, før rengøringspersonalet fandt Vera Vildmyrens mishandlede lig den følgende morgen.

Vera Vildmyren blev fundet liggende i en blodpøl på gulvet med en dyne over sig. Hun var ikke iført andet end undertøj, der dog sad normalt. Det ellers hvide undertøj var farvet rødt af hendes eget blod. Hendes hoved var maltrakteret af adskillige slag fra et jernrør og et koben.

Den 1. marts sad den rumænske statsborger Marian Clita nede i stueetagen på Hotel Radisson SAS. Han var gæst på hotellets kasino.

På et tidspunkt forlod han kasinoet og listede sig med en anden gæst ind i elevatoren op til værelserne på hotellet. Han endte på 20. etage, som han undersøgte for åbne døre. Hans hensigt var at stjæle penge - har han tidligere forklaret til politiet.

Vera Vildmyrens dør stod åben, idet dørene på Radisson Blu ikke automatisk låses, når man lukker døren.

  med sin medbragt kniv, koben og jernrør.

Vildmyren blev fundet med kraniebrud, brækket kæbe og et utal af fraktioner som følge af slag. Desuden havde hun masser af snitsår. Hun manglede fem tænder.

Efter drabet gennemgik Marian Clita hendes ting og stak af med sit bytte.
Desuden fjernede han nogle miniflasker med alkohol fra minibaren.