Nye motorvejsprojekter sparer sammenlagt bilister for års ventetid i trafikkøer. Men vi kan ikke blive ved med at bygge os ud af trængslen.
DRs trafikcenter siger en masse om Køge Bugt-motorvejen og Helsingørmotorvejen og indimellem også om den kollektive trafik. Men i de seneste uger har der stort set ikke været meldinger om stillestående kø rundt om Roskilde og til Fløng-afkørslen, skriver Berlingske.
Forklaringen kan man se her til morgen ved Roskilde, hvor transportminister Henrik Dam Kristensen (S) klipper en snor som formel indvielse af den udvidelse af motorvejen, der har fjernet hovedparten af morgen- og eftermiddagskøerne. Vejdirektoratet har regnet ud, at bilisterne sparer knap ti minutter på turen, hvilket bliver til 283.000 sparede timer på årsbasis. Holdt op mod prisen på udvidelsen, 850 millioner nutidskroner, bliver resultatet en samfundsøkonomisk forrentning på 5,6 procent. Godt, men ikke rekord.
Størst samfundsmæssig forrentning giver næste etape af Frederiksundsmotorvejen forbi Ballerup og ud til Tværvej ved Smørum. Strækningen er dyr, omkring 2,9 mia. nutidskroner, men ni sparede minutter pr. bilist giver en samfundsøkonomisk forrentning på 10,6 procent.
Omtrent lige så højt ligger »afkastet« på udvidelsen af Køge Bugt-motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd. Køge Bugt er suverænt Danmarks travleste motorvej. Alligevel er udvidelsen af den sidste del, godt fem kilometer fra Solrød Syd til udfletningen til Vestmotorvejen og Sydmotorvejen, nok forudset, men pengene er ikke fundet. Politikerne begynder at lede efter dem til næste år.
Ifølge Vejdirektoratets direktør, Per Jacobsen, er hovedstadsområdet, trods de nye og kommende projekter, stadig det område i landet, hvor trængslen er størst. Hvis man skal prioritere vejinvesteringerne udelukkende efter det målbare, trafikale behov, hedder det hovestadsområdet, Fyn og trekantsområdet op mod Aarhus.
- Trængslen er let at gøre op. De andre aspekter om at skabe vækst, udvikling og sammenhængskraft er kriterier, som også er valide. Det er jo derfor, investeringerne i sidste ende er politiske beslutninger, siger Per Jacobsen.
Lige nu er bilisterne midt i en periode med mange større trafikinvesteringer. Det startede med åbningen af første del af udvidelsen af Køge Bugt-motorvejen i 2008 og slutter foreløbig i 2016 med næste udvidelse af Køge Bugt samt udvidelse af Helsingørmotorvejen fra Gl. Holte til Hørsholm S. Her kommer bilisterne til at spare ti minutter, men forinden skal de affinde sig med vejarbejde og hastighedsnedsættelse til 80 km i timen.
Helsingørmotorvejen er i øvrigt en relativt kostbar affære.
- Der er rigtig mange ting som broer over og under motorvejen. Desuden bliver vi nødt til at omlægge den store vandledning fra Sjælsø til København. Det koster et tocifret millionbeløb, forklarer Per Jacobsen.
Men selv om byggerierne er flere end sædvanligt i disse år, kan man ikke i længden bare bygge sig ud af trængselsproblemerne.
- Vi skal se på, hvordan vi bruger den samlede vejkapacitet på en smart måde, siger Per Jacobsen. - Langs store dele af motorvejsnettet ligger de gennemgående veje, der fandtes før motorvejene blev bygget. Derfor fokuserer vi på, hvordan vi kan samarbejde med kommunerne, så vi eksempelvis kan bruge kommunevejene, hvis motorvejen blokeres af et uheld. Hvordan kan vi så lede trafikken ad omkørselsruter? Det kræver jo selvfølgelig, at kommunevejene har en standard, som vi kan bruge. I dag er det måske ikke så presserende, men i takt med, at man ser stigende vækst og transportefterspørgsel, kommer vi til at se på, hvad vi kan gøre bedre med den infrastruktur, vi allerede har, og det kræver, at vi ikke ødelægger den samlede kapacitet på vejene, siger han.
Desuden vil man også i fremtiden se en mere udbredt brug af intelligent trafikstyring – eksempelvis elektroniske vej- og farttavler, der skifter efter trafikkens intensitet.
