»En trist udvikling som er skadelig for sammenholdet og fællesskabet,« mener overborgmester Frank Jensen.
Siden krisen indtrådte i 2009 er indkomsterne i de 10 rigeste områder af København og Frederiksberg vokset med 25-30 procent. Samtidig er indkomsterne halvdelen af de 10 fattigste vokset med under fem procent. Og i Tingbjerg er det gåettilbage med den gennemsnitlige indkomst fra 2009 til 2016 med to procent.
Det viser en ny undersøgelse af indkomsfordelingen i 66 sogne i de to hovedstadskommuner, som AE-rådet har udarbejdet. Den konkluderer, at hovedstaden er blevet mere opdelt og at de rigeste områder stikker at, mens de fattigste står stile.
»Når man ser på de ti sogne i toppen og bunden, er der markant forskel på den fremgang i indkomsten, de har haft. Konjunkturfremgangen har især gavnet dem med de høje indkomster. Selv om København er en by i fremgang, så betyder det også, at forskellene bliver større og større,« siger analysechef Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det rigeste sogn er Garnisons sogn i Indre By omkring Amalienborg, hvor den gennemsnitlige indkomst efter skat pr. husstand i 2016 var på 409.100 kroner. Det fattigste sogn er Tingbjerg i Brønshøj, hvor gennemsnitsindkomsten er 150.000 kroner efter skat. Alle de 10 rigeste sogne ligger i enten Indre By, på Østerbro eller Frederiksberg, mens de 10 fattigste på nær et enkelt på Amager, ligger i Brønshøj, Nørrebro og Nordvest.
Overborgmester Frank Jensen (S) peger i en skriftlig kommentar på, at det er en udvikling, som ikke kun gælder København.
»De rigeste bliver rigere, mens de fattige ikke er med på opsvinget,« siger han og tilføjer. »Det er en trist udvikling, der er skadelig for sammenholdet og fællesskabet. Det er entydigt dårligt, at så mange børn vokser op i fattige familier. Som socialdemokrat er det hjerteblod, at alle skal have muligheder i vores samfund.«
Købehavn arbejder på at blande kvartererne, men ansvaret ligger for en stor del på Christiansborg, mener Frank Jensen.
Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, mener at man snarere bør glæde sig over, at det økonomisk går godt i København, og at de rige områder med deres skattebetaling kan være med til at finansiere sociale projekter i de mere belastede kvarterer.
»Det er et mål at skabe en by, der er mere blandet, men det skal ske med respekt for bydelenes unikke karakter, og der skal ikke nødvendigvis være det samme antal almennyttige boliger i hvert eneste område,« siger hun.
I sin nytårstale sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen med henvisning til regeringens kommende indsats mod ghettoer, at »vi skal genskabe de blandede kvarterer, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs,« I København og på Frederiksberg går det dog den modsatte vej.
Men det er ikke noget problem, mener den liberale tænketank CEPOS.
»Det er kun et af de 66 sogne, der har haft et fald i indkomsten siden 2009. De øvrige 65 har oplevet en stigning, Og det må være det, der er målet. At nogle områder oplever højere vækst end andre, fordi det er mere attraktivt at bosætte sig der, er ikke noget problem. Sådan vil det altid være,« siger cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.
