Ufaglærte stillinger bliver ofte ikke slået op til danskere. Det bekræfter 3F og Landbo Syd, der dog er uenige om årsagen.
Arbejdsgivere går udenom danskere, når ufaglærte stillinger skal besættes. I gartneribranchen udgør andelen af ansatte med udenlandsk baggrund 50 procent og i landbruget 30 procent. Arbejdskraften kommer især fra østlande som Polen, Rumænien og Litauen. Det sker selvom antallet af arbejdsløse danskere er steget siden finanskrisen begyndte, skriver JydskeVestkysten lørdag.
Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen har 20.713 udlændige sat sig på fuldtidsstillinger i Danmark siden 2008 og frem til maj 2012, hvor de nyeste tal er opgjort.
- Jeg hører tit, at det er svært at få danskere til at tage ufaglært arbejde i landbruget. Mange siger, de slet ikke slår jobbene op, fordi det ikke lønner sig at prøve. Og de, som har forsøgt at holde deres arbejdsplads i danske hænder, har dårlige oplevelser med det, siger Mogens Dall, formand for Landbo Syd. til JydskeVestkysten.
Ifølge ham er problemet ikke den enkelte dansker, men derimod systemet.
- Det er desværre blevet sådan, at man kan lade være med at tage et ufaglært job og alligevel få til dagen og vejen. Forskellen på at gå på offentlige ydelser eller stå tidligt op for at gå på arbejde er næsten ubetydelig. Vi er blevet så forkælede i Danmark, at det ikke altid er nemt at få folk til at smøge ærmerne op, siger han til JydskeVestkysten.
Og Mogens Dall bakkes op af frugtavler Frede Schmidt fra Arnkilsøre Frugtplantage på Als.
- Jeg har været LO-formand i Sønderborg, så jeg synes heller ikke, vi skal have udenlandsk arbejdskraft. Men det nytter jo ikke noget, hvis det er dem, som vil lave arbejdet til den pris, vi kan betale, siger han til JydskeVestkysten.
Fagforbundet 3F er dog uenig i årsagen til, hvorfor de ufaglærte stillinger ofte går til udlændige.
- Arbejdsgiverne vil have billig arbejdskraft. Det er grunden til, at jobbene ikke bliver slået op til danskere, siger Arne Grevsen, gruppeformand for det grønne område hos 3F.
BNB
