Alice skriger til sin mand. 'Jeg skal have cigaretter. Hent nogle cigaretter,' raser hun snerrende, mens hun stamper i gulvet og hiver og flår i sin samlever, Henning Hougaard
Hun ser på B.T.s udsendte. Et øjeblik virker hun klar. Men uden varsel vender hun sig i et vræl og stikker hånden ned bag i sin voksenble, så alle kan se det. Selv skænker hun det tilsyneladende ikke en tanke.
Hun er trådt udenfor sin hoveddør kun iført ble og striktrøje, der ikke er blevet vasket i månedsvis. Alices hjem lugter omtrent som en stald med svin og køer, og utallige måneders svineri og skidt ligger spredt ud over det hele. Hendes samlever Henning Hougaard er førtidspensionist og går lidt til hånde på det lokale beskyttede værksted. Han har ikke overskuddet til at rydde op eller tackle Alices psykose. Og han kan ikke få hjælp. Hverken fra læger, sygehuse eller kommuner.
På trods af at Alice har været alvorligt psykisk syg i to år, så har Guldborgsund Kommune ikke tilbudt den nødvendige hjælp.
Naboer har sat huset til salg
- Det eneste, der virker, er at tvangsindlægge hende. Men lægerne har bare været tunge at danse med, siger Henning Hougaard, der bor sammen med Alice på Skolevej i Toreby. De har boet i huset i syv år.
- Jeg er forarget over, man ikke kan få hjælp. Det er hårdt at se hende sådan. Hun er ikke den person, jeg kender, lige nu. Det er ikke Alice, siger Henning.
Naboerne Claudia Bækkel og Patrick Hougaard har sat deres hus til salg. I de sidste seks måneder er Alice blevet så syg, at de ikke kan holde ud at være der.
- Hun er blevet truende i sin facon. Da jeg var derinde for at hjælpe hendes mand, var jeg bange for, at hun pludselig kom med en kniv. Hun råbte og skreg op. Ellers har hun ikke været truende. Men jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, siger Patrick Hougaard.
Tror hun er politibetjent
- Hun har siddet i haven og besørget. Hun tror også, hun er politibetjent. I dag har hun råbt og skreget og gået rundt med sit lille truthorn, siger Claudia og fortsætter:
- Hun har kørt rundt i nabobyen uden tøj på. Hun havde tændt havariblinket. Hun skulle kontrollere folk, mente hun.
Pludselig lyder dørhammeren, og Claudia farer sammen. Udenfor står Alice. Selvom man sidder helt inde i stuen, kan man straks lugte hende, da døren bliver åbnet. Hun vil have Claudia til at ringe til nogen ved hjælp af et lille truthorn hun går rundt med. Claudia afviser den umulige opgave på en sød måde, og Alice går hurtigt igen.
- Vi har ringet til kommunen og også til lægen flere gange. De siger bare, at der ikke er belæg for at indlægge hende. Det er enormt synd for hende. Og for Henning, siger Claudia.
Også i det lokale supermarked KvikSpar har de måttet kontakte naboer og pårørende til Alice.
- Hun skriger for at overdøve stemmerne. Det gør ondt at se på et menneske, der har det så dårligt. Det er frygteligt, hun ikke får hjælp, siger bestyreren Marianne. Hun vil ikke have hele sit navn i avisen.
Marianne har oplevet, at Alice dukkede op i supermarkedet i en uren ble, der lugtede forfærdeligt.
Da B.T. banker på hos Alice, bliver vi inviteret indenfor af kvinden, der tilsyneladende fatter tillid til os. Hun forklarer os gentagne gange noget kryptisk om, at vi skal fjerne vores fastnettelefoner på redaktionen, så snart vi kommer hjem. Ellers kan 'de' slå os op på computeren. Alice siger, man også kan lægge en stak papirer over telefonen, så man er sikker. Det er vanvid.
Truede med at gå til pressen
- Hun har været indlagt en gang i en måneds tid. Men da hun kom tilbage, var der ingen indsats fra myndighederne. Så efter tre uger, så gik det galt igen. Hun blev kun indlagt dengang, fordi vi truede med at gå til pressen og fjernsynet. Så fik hun pludselig hjælp, siger Claudia.
Det samme sker, da B.T. besøger Toreby og den syge Alice. Der dukker en læge og en sygeplejerske op på Alices adresse, mens vi er der. De har hørt, vi skulle komme. Kl. 16.15 kommer politiet og får i god ro og orden Alice til at følge med til indlæggelse.
