Alle venter nu på talen - ikke bare nogle ord fra en politiker, men på selve den tale, som med et trylleslag skal bringe Amerika ud af sin nuværende krise.

Alle venter nu på talen - ikke bare nogle ord fra en politiker, men på selve den tale, som med et trylleslag skal bringe Amerika ud af sin nuværende krise.

Her er Obamas udfordringer

Alle venter på, hvor formfuldendt en vision for fremtiden, verden bliver præsenteret for umiddelbart efter klokken 18, dansk tid, når USA har fået en ny præsident.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Alle venter simpelthen på Barack Obama. Det er sjældent, hvis nogensinde, at en ny leder har været så ventet som nu. Efter otte år med George W. Bush er resultaterne mistrøstige - uafsluttede krige, truende nye atommagter, økonomisk krise. Den popularitet, der omgav Obama efter hans sikre valgsejr i november, er kun blevet større - op til hans tiltræden bakker otte ud af ti amerikanere op om deres nye leder.

Her er Obamas udfordringer

Hårdt arbejde
Nu, hvor Obama har erobret det øverste embede, er spørgsmålet naturligvis, hvordan han vil forvalte det - og om han har det i sig, der skal til for at udøve magten.

Fra i dag er det alvor, når den nye præsident endelig sidder bag sit skrivebord i det ovale kontor. Evnen til at kunne håndtere adskillige problemstillinger - indenrigs- og udenrigspolitiske - på en gang er altid den amerikanske leders lod, men denne gang hober de store emner sig op.

Det begynder med den store tale i dag, som skal iscenesætte den vision, der skal bringe USA ud af krisen. Derefter bliver det hårdt arbejde. Hver time. Hver dag. Hvert år.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

1. Bankerne
Bankerne er markedsøkonomiens hjerte, som skal pumpe blod ud i enhver åre – men lige nu slår hjerterne næsten ikke.

Forvent større og mere direkte statslig indblanding i bankdriften.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

2. Økonomien
Ikke siden Roosevelt har nogen præsident haft så bred politisk opbakning til at bruge løs af statskassen.

Krisepakken – på 825 mia. dollar – støttes af Demokraterne og Republikanerne. Det meste bruges på skattelettelser til alle, bortset fra de rigeste, og på massive offentlige investeringer.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

3. Kina
Kina skal presses hårdt til at sætte sine penge i arbejde. Den kunstigt lave værdi af den kinesiske valuta skal bringes op, så værdien af de amerikanske lån i Kina bliver mere reel, og handelsbalancen mere jævnbyrdig.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

4. Forene USA
Obama har forpligtet sig til at forene nationen. Hans regering har flere minoriteter end nogensinde før – og forventningen hos især afro-amerikanerne er tårnhøje.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

5. Sundhedsreform
Millioner af amerikanere lever fortsat helt uden eller kun med ringe sundhedsforsikring.

Den svage økonomi giver Obama en unik mulighed for at levere en ægte reform, idet en stor del af hans krisepakke handler om enorme offentlige investeringer.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

6. Afghanistan
På ottende år er amerikanske tropper massivt ophængt i krigen i Afghanistan – og Obama planlægger at gentage den forholdsvis succesrige store troppeindsættelse i Irak i 2007 i Afghanistan.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

7. Energi-uafhængighed
Kampen mod global opvarmning står højt på Obamas dagsorden.

Men midt i krisen vil fokus mest være på en stribe offensive tiltag, der skal begrænse nationens afhængighed af at skulle købe olie i Mellemøsten.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

8. Irak
Obama har lovet, at tilbagetrækningen skal rykkes frem til maj 2010.

Eksperter er stort set enige om, at Obamas plan er for optimistisk, men peger på, at en gradvis tilbagetrækning givet vil blive accepteret af vælgerne.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

9. Mellemøsten
Nu er urkonflikten mellem Israel og Palæstina igen brudt ud for fuld kraft, og den nye præsident undgår derfor ikke at blive hvirvlet ind i konflikten.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS

Her er Obamas udfordringer

10. Rusland
Den selvsikre stil, som Moskva har udfoldet over for Georgien og Ukraine og med militærøvelser i Latinamerika, viser, at Rusland er ved at vende tilbage i rollen som en stormagt, der skal tages alvorligt.

LÆS OGSÅ: OBAMAS VEJ TIL DET HVIDE HUS